Studie problematiserer uigennemsigtig brug af data i asylafgørelser
Stigende brug af data i myndigheders asylafgørelser foregår på så uigennemsigtig vis, at det kan udfordre ansøgernes rettigheder, konkluderer et studie fra Københavns Universitet, som har gransket brug af data i en lang række asylafgørelser.
![Trine Rask Nielsen er her på feltarbejde i Center Sandholm som led i hendes ph.d., der er funderet i et forskningsfelt, der hedder "computer-supported cooperative work".<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/266842/106895.jpg)
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørI en sag om asyl blev en ansøger i 2018 foreholdt oplysninger om, at det på ansøgerens facebookprofil fremgik, at vedkommende var blevet gift i vinteren 2016, selv om ansøgeren forklarede, at "den dato ikke passede, og at det måtte være en fejl".
Sagen er blot et eksempel på, at asylmyndigheder i stigende grad anvender nye typer data i deres afgørelser, og det er ikke uproblematisk, konkluderer et studie fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
“Den stigende brug af forskellige data i asylsager kan gøre beslutningsprocessen yderligere uigennemsigtig for de mennesker, der søger asyl, og vi mener, at resultaterne fra vores analyse er vigtige at tage højde for, hvis vi i fremtiden skal digitalisere yderligere,” siger ph.d.-stipendiat Trine Rask Nielsen.