Vive får ny professor til afdelingen for arbejde og ældre
Anna Ilsøe er ny professor i sociologi på Vive. Hun tilknyttes afdelingen for arbejde og ældre.
![I sin forskning beskæftiger Anna Ilsøe sig særligt med den danske arbejdsmarkedsmodel, nye former for organisering af arbejdslivet og digitalisering.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/278417/120576.jpg)
![Xenia Heiberg Heurlin](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5511-xenia-heiberg-heurlin-2-48.jpg)
Xenia Heiberg Heurlin
RedaktionsassistentVive har ansat en ny professor. 1. februar tiltrådte Anna Ilsøe som professor i sociologi i afdelingen for arbejde og ældre.
Det skriver forskningsinstituttet i en pressemeddelelse.
Den nytiltrådte professor kommer fra en stilling som lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationstudier på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Derudover har hun været gæsteprofessor på Lunds Universitet og formand for Dansk Sociologforening.