Danmarks EU-ambassadør til prestigefyldt Bruxelles-stilling

NAVNE: Ifølge Ritzau er den danske EU-ambassadør i Bruxelles, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, på vej til at overtage posten som generalsekretær i Ministerrådet.

EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen (i midten), er vant til at stå ved statsministerens skulder, når EU-spidserne mødes i Bruxelles. Nu står han i første række til at overtage jobbet som generalsekretær for EU's Ministerråd.
EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen (i midten), er vant til at stå ved statsministerens skulder, når EU-spidserne mødes i Bruxelles. Nu står han i første række til at overtage jobbet som generalsekretær for EU's Ministerråd.Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

Danmarks EU-ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, er indstillet til at blive den næste generalsekretær for Ministerrådet. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Tranholm, der har siddet i chefsstolen på den danske EU-repræsentation i Bruxelles siden 2010, får dermed en af Bruxelles' højeste embedsmandsstillinger med ansvaret for at få samarbejdet til at glide mellem de 28 EU-regeringer og for at lede Ministerrådets administration.

Den danske diplomat var ellers på vej til Washington som Danmarks næste USA-ambassadør.

Afgøres på topmøde
Ifølge Ritzau vil EU's stats- og regeringschefer skulle nikke ja til danskerens udnævnelse under det topmøde, der løber af stablen i Bruxelles torsdag og fredag, hvilket dog forventes at være en formssag.

Tranholm afløser tyske Uwe Corsepius på posten, der i sidste uge meddelte, at han drager tilbage til Berlin, når hans mandat udløber 30. juni i år.

52-årige Jeppe Tranholm-Mikkelsen startede sin karriere i Udenrigsministeriet i 1992, hvor han har været siden, kun afbrudt af enkelte perioder som EU-rådgiver i Statsministeriet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Tranholm-Mikkelsen

Departementschef, Udenrigsministeriet, fhv. generalsekretær, EU's ministerråd
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1992), msc i internationale relationer (London 1990)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024