DTU-direktør: Altingets rangliste over institutioner med vækst i administrativt ansatte er misvisende

Et kig på listen

Lad os tage højdespringeren, Færdselsstyrelsen, som er vokset med hele 222 procent i perioden. Ved et kig i finansloven kan man se, at udgiftsbevillingen ikke er steget, men der er overført en række opgaver fra politiet til styrelsen.

Derudover har et bredt politisk flertal vedtaget, at styrelsen skal anskaffe 25 mobile ATK-vogne, de har tilladt stigende gebyrer og afgifter samt øget hastighedskontrollen. Medarbejderantallet stiger – what a surprise – i øvrigt i overensstemmelse med et politisk ønske.

Vi skal gå det statslige bureaukrati efter i sømmene, så der ikke sker en utilsigtet udgiftsstigning og personalevækst. 

Claus Nielsen
Universitetsdirektør, DTU

Lad os så tage nummer 20 på listen, DTU, hvis administrative medarbejderantal er steget ti procent fra 1.695 til 1.855.

Stigningen på 165 medarbejdere i perioden svarer til 2,7 procent af den samlede medarbejderstab på godt 6.000. Stigningen skal dog også ses i forhold til, at universitetets omsætning i perioden er steget fra 5,4 milliarder kroner til 6,2 milliarder kroner, som svarer til cirka 15 procent. Det vil alt andet lige også afføde en stigning i den administrative medarbejderstab.

Omsætningsstigningen er samtidig sket med en kombination af faldende statslige bevillinger og stigende eksterne bevillinger fra private fonde og virksomheder, samt EU-bevillinger og øget kommerciel aktivitet.

Er det et problem? Næppe, medmindre man ikke kan lide forskning – og det er ikke et udtryk for mere bureaukrati.

Gå det statslige bureaukrati efter i sømmene

Til sidst endnu en advarsel i forhold til Finansministeriets opgørelsesmetoder. Jeg har lige afleveret data til et internationalt benchmark studie, der ser på universiteternes anvendelse af ikke videnskabeligt personale - altså teknisk og administrativt personale.

Lidt afhængig af opgørelsesmetode vil DTU's administrative medarbejderstab ikke kunne bringes meget over cirka 1.300 – og kun hvis man medregner elektrikere, malere, matroser, ingeniører. Og så er der alligevel et godt stykke op til Finansministeriets opgjorte 1.855. 

Der kan være alle mulige gode grunde til at gå det statslige bureaukrati efter i sømmene, så der ikke sker en utilsigtet udgiftsstigning og personalevækst - om end det med afbureaukratisering sjældent kommer længere end til skåltalerne.

Men skulle man politisk beslutte sig for at foretage reduktioner – 1.000 medarbejder har været nævnt – er det med de to her fremdragne eksempler in mente vigtigt, at man ikke henfalder til simple algoritmer, som den omtalte top-20 liste let kunne forlede til.

Derimod bør man politisk overveje, hvilke opgaver og aktiviteter man ønsker eller ikke ønsker løst fremadrettet. Så vil der være tale om reel afbureaukratisering og ikke symbolpolitik, som har for vane at efterlade den ubetalte regning til medarbejderne i yderste led.