Efter radikalt valgkrav besøgte tre ministre primært egne storkredse
Flere ministre har siden Radikales krav om valg i begyndelsen af juli placeret en væsentlig del af deres officielle ministerbesøg i deres respektive valgkredse. "Det ligner valgkamp," lyder det fra ekspert, der understreger, at ministrene gerne må være selektive med deres besøg. Minister afviser, at besøg er planlagt for at føre kampagne.
![Mindst halvdelen af Trine Bramsen, Christian Rabjerg Madsen og Simon Kollerups ministerbesøg har været placeret i ministrenes respektive storkredse, siden Radikales valgtrussel blev fremsat i begyndelsen af juli. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/262977/102413.jpg)
![Christoffer Lund-Hansen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5346-christoffer-lund-hansen-2-48.jpg)
Christoffer Lund-Hansen
Erhvervsredaktør![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørSiden Radikale Venstre 2. juli gjorde det klart, at partiet ønskede folketingsvalg i løbet af efteråret, har en stribe socialdemokratiske ministre placeret mindst halvdelen af deres ministerbesøg i de storkredse, hvor de skal vælges.
Det viser en gennemgang af alle regeringens ministres officielle mødeaktiviteter, som Altinget har foretaget.
Her står det klart, at mindst halvdelen af henholdsvis erhvervsminister Simon Kollerup (S), bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) og transport- og ligestillingsminister Trine Bramsens (S) ministerbesøg udenfor Slotsholmen har været placeret i netop de landsdele, hvor ministrene selv er på stemmesedlen.