![Efter to afstemningsrunder har HK Stat valgt ny formand. <br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/282851/126320.jpg)
Foto: Nils Lund Pedersen
![Sigurd Lilmose Bech](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5385-sigurd-lilmose-bech-2-48.jpg)
Sigurd Lilmose Bech
Redaktionsassistent47-årige Heidi Juhl Pedersen er ny formand for de statsansatte HK’ere.
Det skriver HK i en pressemeddelelse.
Heidi Juhl Pedersen kommer til lederposten i HK’s statslige sektor fra hvervet som formand for HK Stat Sjælland. Tidligere har hun været formand for HK’ere i politiet og anklagemyndigheden.
Den nyvalgte formand afløser Rita Bundgaard, der har været i spidsen for statens HK’ere siden 2012.
Valget krævede to afstemningsrunder, hvor Heidi Juhl Pedersen i anden afstemningsrunde vandt med 168 ud af 248 afgivne stemmer.
HK Stats siddende næstformand, Ulla Moth-Lund Christensen, blev genvalgt på kongressen uden modkandidater.
Heidi Juhl Pedersen er uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration hos Slagelse Politi.
Der afholdes afskedsreception for Rita Bundgaard 24. juni.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/31971/heidi-juhl-pedersen.jpeg)