Sagspukler og nyt it-tilsyn: Her er regeringens prioriteter for ministerierne
DOKUMENTATION: Sagspukler i Nævnenes Hus og Familieretshuset skal ned, mens beredskabet i sundhedsmyndighederne skal op. Få overblik over tiltag for offentlige myndigheder i regeringens udspil til en finanslov for 2021.
![Finansminister Nicolai Wammen (S) stod mandag for at præsentere regeringens udspil til en finanslov for 2021, der betyder flere midler til en række offentlige myndigheder.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/197293/69933.jpg)
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørFinansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde mandag regeringens udspil til finansloven for 2021, som skal forhandles på plads i løbet af efteråret.
Herunder kan du se regeringens forslag til initiativer og ekstrabevillinger, der kan betyde flere hænder eller nye arbejdsområder på tværs af ministerierne.
Familieretshuset
Regeringen ønsker at afsætte midler til sagsbehandlingen i Familieretshuset, så børn og deres forældre ikke skal opleve unødigt lange sagsbehandlingstider, hvis der sker brud i familien.
Regeringen har igangsat et større udredningsarbejde af sagsbehandlingen i Familieretshuset, “idet det dog allerede nu står klart, at der er behov for en øget prioritering af Familieretshusets sagsbehandling”.