Struer Kommune ændrer direktionen

Struer Byråd har valgt at ændre antallet af medlemmer i direktionen fra fire til tre medlemmer. Konsekvensen heraf bliver, at direktør Henrik Østerby forlader sin stilling.

Som resultat af en rapport fra konsulentfirmaet H.C. Vestergaard har byrådet i Struer Kommune nu valgt at skære antallet af direktionsmedlemmer ned fra fire til tre. Henrik Østerby, der har haft ansvaret for børne- og familieområdet, skoler, dagtilbud, borgerservice, kultur og uddannelse fratræder således sin stilling.

Det betyder samtidig, at direktør Kjeld Berthelsen snarest muligt overtager ansvaret for børne- og uddannelsesområdet, mens direktør Jørgen Jensen overtager borgerservice- og kulturområdet.

Rapporten fra H.C. Vestergaard er udarbejdet med det formål at belyse, hvordan Struer Kommune bedst muligt skal ruste sig til fremtiden, og derved hvordan direktionen skal sammensættes.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024