Tidligere koncerndirektør skal lede kampflykontor
Per Pugholm Olsen skal stå i spidsen for indfasningen af de nye danske F-35 kampfly. Han har tidligere været en af hovedpersonerne i en sag om regnskabsrod i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og manglende orientering af den daværende forsvarsminister.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/259383/97964.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørGeneralløjtnant Per Pugholm Olsen skal fra 1. oktober stå i spidsen for indfasningen af de nye F-35 kampfly i det danske forsvar, som chef for kampflyprogrammet i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Det bekræfter styrelsens kommunikationsafdeling overfor Altinget.
Den kommende kampflychef er blandt andet tidligere direktør for netop Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Men han er nok mest kendt i den brede offentlighed for at være den ene af de to embedsmænd, som daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) i december 2019 hjemsendte, da en sag om regnskabsrod i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kom til offentlighedens kendskab.