Christian Juhl Mølgaard
NavneredaktørUddannelses- og Forskningsministeriet får ny pressechef.
Det skriver Børsen.
Ministeriets nye kommunikations- og pressechef Lise Mailand kommer fra en stilling som redaktør hos TV 2, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med programmet 'Presselogen'.
Hun har været ansat hos TV 2 gennem 14 år og blev oprindeligt ansat i en stilling som trainee tilbage i august 2005. I 2013 blev hun redaktør for News Skole, med ansvar for produktion, udvikling og budget. Efterfølgende blev hun redaktør for TV 2 News' magasinafdeling.
Tidligere har hun været ansat i en stilling hos Udenrigsministeriet. Hun har en bachelor i historie og statskundskab fra Københavns Universitet, og er derudover også uddannet i journalistik fra Roskilde Universitet.