Venstre vil spare syv milliarder på jobcentre, administration og mere konkurrence i kommunerne
Venstres nye økonomiske 2030-plan afsætter milliarder til skattelettelser og et løft af sundhedsvæsnet. Finansieringen findes blandt andet på jobcentre, kommunal administration og mere konkurrenceudsættelse. Finansordfører afviser, at velfærd bliver ramt.
![Venstre vil tilføre kommunerne flere penge i takt med, at flere ældre og børn får brug for pleje og pasning. Men samtidig skal der spares syv milliarder kroner på andre kommunale områder.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/262584/101768.jpg)
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørEn lille uge efter valgudskrivelsen præsenterede Venstre onsdag sit bud på en økonomisk 2030-plan.
Her lægges der op til nye skattelettelser for over otte milliarder kroner, mens arbejdsudbuddet forventes at kunne øges med 15.000 personer.
Med planen udmøntes samtidig det såkaldte finanspolitiske råderum på knap 49 milliarder kroner til velfærd, forsvar og klima.