Vicedirektør i Miljøstyrelsen rykker til departementet
NAVNE: Miljø- og Fødevareministeriet får ny afdelingschef for koncernstyring og analyse. Det er David Fjord Nielsen, som kommer fra stillingen som vicedirektør i Miljøstyrelsen.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/159945/33841.jpg)
![Kirsten Ida Enemark](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4914-kirsten-ida-enemark-2-48.jpg)
Kirsten Ida Enemark
RedaktionsassistentFra uge 38 skifter David Fjord Nielsen kontor fra Miljøstyrelsens lokaler på Østerbro til Slotsholmen, hvor han fremover skal være afdelingschef for koncernstyring og analyse i Miljø- og fødevareministeriet. Det skriver han på sin linkedin-profil.
Den 37-årige kommende afdelingschef er kandidat i statskundskab og master fra London School of Economics.
En ung, erfaren leder checker ind
David Fjord Nielsen har gennem årene siddet på flere ledende stillinger. Først som økonomichef i Civilstyrelsen, hvor han arbejdede fra 2012, indtil han i 2014 blev vicedirektør i Naturstyrelsen og senest fik posten som vicedirektør i Miljøstyrelsen, hvor han har været fra juli 2016 indtil nu.