svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Socialudvalget spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, hvad der i ministerens optik er grænseoverskridende adfærd

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 188, Spørgsmål 2
Vil ministeren uddybe, hvad der i ministerens optik er grænseoverskridende adfærd, samt hvor en sådan grænse går? Der henvises til, at det fremgår af lovforslaget L 188, at der indføres udvidet adgang til fysisk magtanvendelse, der vil give mulighed for at anvende fysisk magt af hensyn til andres tryghed og værdighed eller ved grænseoverskridende adfærd.

Svar fra torsdag den 16. maj 2024
”Vil ministeren uddybe, hvad der i ministerens optik er grænseoverskridende adfærd, samt hvor en sådan grænse går? Der henvises til, at det fremgår af lovforslaget L 188, at der indføres udvidet adgang til fysisk magtanvendelse, der vil give mulighed for at anvende fysisk magt af hensyn til andres tryghed og værdighed eller ved grænseoverskridende adfærd.” Svar:

Med lovforslaget foreslås det, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum i et bo- eller dagtilbud, hvis det er nødvendigt for at sikre andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer i bo- eller dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en person er gået ind i en bolig i et botilbud, uden at beboeren ønsker det.

Forslaget ændrer ikke på, at den mindst indgribende foranstaltning altid går forud for den mere indgribende, og at magtanvendelse altid skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt.

Det bemærkes, at det allerede følger af servicelovens § 136 d, stk. 1, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller fleres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et boeller dagtilbud er gået ind i en anden beboers bolig, uden den anden beboer ønsker det. Målgruppen for servicelovens § 136 d, stk. 1, er dog alene personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om den adfærd, en person udviser, er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende. I vurderingen af, om det er nødvendigt at gribe ind for at sikre en anden persons sikkerhed, tryghed eller værdighed, vil der kunne lægges vægt på, om adfærden konkret kan forventes at skabe utryghed for andre personer.

Eksempelvis hvis personalet har erfaret, at andre personer har givet udtryk for, 1 at de er blevet bange, når personen tidligere har haft en truende eller voldsom adfærd. I sådanne situationer vil der efter omstændighederne kunne foreligge risiko for andres sikkerhed, tryghed eller værdighed, der vil kunne gøre det muligt at fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at hvis en person udviser truende adfærd, som kan resultere i egentlig vold mod beboere, personale eller andre, vil det ikke være lovligt at skride til fastholdelse allerede ved de første tegn på, at en ny situation er under optræk. Forebyggende tiltag og forsøg på at lede den pågældendes opmærksomhed væk skal have været forsøgt. Der vil dog kunne opstå en akut situation, hvor der ikke vil være tid til at forsøge andre tiltag først.
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024