svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Socialudvalget spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, hvordan sikres det, at kameraer kun er tændt som ansøgt

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 188, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre nærmere for kamerakig? Er der tale om pixelerede kameraer, som man kender det fra sundhedsområdet? Eller vil alle overvågningskameraer kunne anvendes frit? Hvordan sikres det, at kameraer kun er tændt som ansøgt, og hvad er konsekvensen hvis det ikke overholdes?

Svar fra torsdag den 16. maj 2024
”Vil ministeren redegøre nærmere for kamerakig? Er der tale om pixelerede kameraer, som man kender det fra sundhedsområdet? Eller vil alle overvågningskameraer kunne anvendes frit? Hvordan sikres det, at kameraer kun er tændt som ansøgt, og hvad er konsekvensen hvis det ikke overholdes?” Svar:

Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe afgørelse om i en afgrænset periode at tillade anvendelse af situationsbestemt kamerakig for en person.

Det vil være en betingelse for, at nævnet træffer afgørelse om at tillade anvendelse af kamerakig over for en person, at der er risiko for personskade, og at forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge denne risiko. Det vil i magtanvendelsesbekendtgørelsen blive fastsat, i hvor lang tid en afgørelse om anvendelse af kamerakig maksimalt vil kunne gælde.

Forslaget vil alene omfatte situationsbestemt kamerakig, hvilket indebærer, at der ikke må være tale om kontinuerlig overvågning af en borger, men at overvågningen vil skulle være afgrænset til nærmere definerede situationer og foregå i afgrænsede tidsperioder.

Ved kamerakig skal billeder af borgeren vises i direkte tid, og videoen må ikke blive optaget, gemt eller lagret. Den teknologi, der anvendes til kamerakig, bør kunne indikere, hvornår kameraet er tændt – eksempelvis med en lampe eller lyd – under hensyntagen til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for borgeren.

Der stilles ikke nærmere krav til typen af kamera.

For at sikre, at det kun er relevant personale, som foretager kamerakig, skal personalet logge ind på en telefon eller computer for at kigge ind via kameraet.

Systemet skal føre en log over, hvem der har logget ind, herunder i hvilken tidsperiode det videobaserede kamerakig har fundet sted.
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024