Socialudvalget spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, hvordan sikres det, at kameraer kun er tændt som ansøgt

”Vil ministeren redegøre nærmere for kamerakig? Er der tale om pixelerede kameraer, som man kender det fra sundhedsområdet? Eller vil alle overvågningskameraer kunne anvendes frit? Hvordan sikres det, at kameraer kun er tændt som ansøgt, og hvad er konsekvensen hvis det ikke overholdes?” Svar:

Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe afgørelse om i en afgrænset periode at tillade anvendelse af situationsbestemt kamerakig for en person.

Det vil være en betingelse for, at nævnet træffer afgørelse om at tillade anvendelse af kamerakig over for en person, at der er risiko for personskade, og at forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge denne risiko. Det vil i magtanvendelsesbekendtgørelsen blive fastsat, i hvor lang tid en afgørelse om anvendelse af kamerakig maksimalt vil kunne gælde.

Forslaget vil alene omfatte situationsbestemt kamerakig, hvilket indebærer, at der ikke må være tale om kontinuerlig overvågning af en borger, men at overvågningen vil skulle være afgrænset til nærmere definerede situationer og foregå i afgrænsede tidsperioder.

Ved kamerakig skal billeder af borgeren vises i direkte tid, og videoen må ikke blive optaget, gemt eller lagret. Den teknologi, der anvendes til kamerakig, bør kunne indikere, hvornår kameraet er tændt – eksempelvis med en lampe eller lyd – under hensyntagen til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for borgeren.

Der stilles ikke nærmere krav til typen af kamera.

For at sikre, at det kun er relevant personale, som foretager kamerakig, skal personalet logge ind på en telefon eller computer for at kigge ind via kameraet.

Systemet skal føre en log over, hvem der har logget ind, herunder i hvilken tidsperiode det videobaserede kamerakig har fundet sted.