Charlotte Broman Mølbæk
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Charlotte Broman Mølbæk (SF) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, i hvilke situationer ministeriet mener, at servicelovens nugældende § 124 d, om at personalet kan fastholde

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 188, Spørgsmål 6
Vil ministeren redegøre for, i hvilke situationer ministeriet mener, at servicelovens nugældende § 124 d, om at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre, er utilstrækkelig?

Svar fra torsdag den 16. maj 2024
”Vil ministeren redegøre for, i hvilke situationer ministeriet mener, at servicelovens nugældende § 124 d, om at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre, er utilstrækkelig?” Svar:

Det følger af servicelovens § 136 d, stk. 1, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendig for at sikre en eller fleres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers bolig, uden den anden beboer ønsker det.

Målgruppen for servicelovens § 136 d, stk. 1, er personer med betydelig og varigt nedsat psykiske funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Bestemmelsen i § 136 d, stk. 1, har således et større handlerum end bestemmelsen i servicelovens nugældende § 124 d, stk. 1.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har erfaret, at personalet kan være i tvivl om, hvorvidt en konkret situation er omfattet af servicelovens § 124 d eller §

136 d og dermed, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der må ske fastholdelse m Det er på den baggrund Social-, Bolig- Ældreministeriets vurdering, at der er behov for at udvide handlerummet, således der for målgruppen voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gives mulighed for at gribe ind med fastholdelse m.v. i flere situationer i lighed med, hvad der gør sig gældende for personer med demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, jf. servicelovens § 136 d, stk. 1, hvor personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget 1 grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.

Forslaget ændrer ikke på, at den mindst indgribende foranstaltning altid går forud for den mere indgribende. Først når forebyggende tiltag og forsøg på at lede den pågældendes opmærksomhed bort fra det, der udløser eksempelvis en truende adfærd, har vist sig umulige i det konkrete tilfælde, vil det være lovligt at gribe ind med fastholdelse, tilbageholdelse eller at føre personen tilbage til egen bolig eller andet opholdsrum.

Da visse indgreb efter § 124 d, stk. 2, kan have karakter af frihedsberøvelse, foreslås det, at personer, over for hvem der er foretaget indgreb efter bestemmelsen, kan begære indgrebet indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024