Stinus Lindgreen
 svarer 
Sophie Løhde

Stinus Lindgreen (R) spørger indenrigs- og sundhedsministeren, Sophie Løhde, om det er rimeligt at lade borgere og patienter betale for opbygning af pligtlagre på lægemidler, sådan som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – også selvom mange lægemidler på listen aldrig har været i restordre

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 172, Spørgsmål 12
Mener ministeren, at det er rimeligt at lade borgere og patienter betale for opbygning af pligtlagre på lægemidler, sådan som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – også selvom mange lægemidler på listen aldrig har været i restordre?

Svar fra onsdag den 22. maj 2024
”Mener ministeren, at det er rimeligt at lade borgere og patienter betale for opbygning af pligtlagre på lægemidler, sådan som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – også selvom mange lægemidler på listen aldrig har været i restordre?” Svar:

Det er generelt vanskeligt at forudsige, hvilke lægemidler der bliver ramt af forsyningsproblemer. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at se på, hvilke lægemidler der tidligere har været i restordre. Fastlæggelsen af, hvilke kritiske lægemidler, der skal være omfattet af lagerpligten, vil ske ud fra en vurdering af konsekvenser for patienterne ved mangel på et lægemiddel. Der vil blive lagt vægt på bl.a., om lægemidlerne er til behandling af tilstande og sygdomme, der kræver akut behandling eller er kroniske, og hvor manglende behandling på kort sigt kan medføre død, indlæggelse, varige mén eller væsentligt forringet livskvalitet, eller om skift til alternativ behandling medfører væsentlige patientsikkerhedsmæssige risici.

Jeg er opmærksom på, at lovforslaget vil medføre omkostninger for virksomhederne, hvilket kan få konsekvenser for medicinpriserne. Derfor er det naturligvis væsentligt, at lagerpligten ikke bliver mere omfattende end nødvendigt. Jeg har lyttet til de input, der er kommet fra både offentlige og private aktører på området. Regeringen har på den baggrund tilpasset lovforslaget for at ramme den rette balance og mindske konsekvenserne for virksomhederne.

For borgere vil mulige øgede medicinudgifter som følge af lovforslaget blive begrænset af gældende regler om medicintilskud til tilskudsberettiget medicin.

Tilskudssystemet er indrettet sådan, at jo større udgifter patienten har til tilskudsberettiget medicin, jo mere får patienten i tilskud inden for en periode på ét år. Derudover er der et loft over, hvor meget den enkelte borger skal betale i løbet af den et-årige periode. Egenbetalingsloftet er i dag på 4.575 kr. per tilskudsår.
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024