Danfoss-fond henter ny direktør hos kapitalforvalter
Thomas Fromm bliver ny investeringsdirektør hos Bitten & Mads Clausens Fond. Han kommer fra en lignende stilling hos kapitalforvalteren Investering & Tryghed.
Frederik Gjersen Hansen
JournalistNår Bitten & Mads Clausens Fond i fremtiden skal støtte projekter, der gavner Danfoss, bliver det med Thomas Fromm i spidsen.
Han er ansat som ny investeringsdirektør i fonden, skriver FinansWatch.
"Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med de nye opgaver i de nye omgivelser, selvom det selvfølgelig er lidt specielt at skulle tage afsked med gode kollegaer og en god arbejdsplads, jeg har været en del af i næsten ti år,” skriver han til mediet.