Dansk Erhverv: Arne-finansieringen er et skattepolitisk rædselskabinet

Når alle dårligdomme rammer samtidig og forstærker hinanden, så man det på engelsk ’the perfect storm,’ den perfekte storm.

Stort set sådan kan man betegne regeringens foreslåede finansiering af aftalen om tidlig tilbagetrækning, bedst kendt som ’Arne-pensionen.’

For udover at Arne-pensionen fjerner raske hænder fra arbejdsmarkedet på et meget kritisk tidspunkt, hvor arbejdsløsheden stort set aldrig har været lavere, så kan de tre hovedfinansieringselementer bedst betegnes som et skattepolitisk rædselskabinet.

De tre finansieringselementer er: Højere selskabsskat for den finansielle sektor, loft over fradraget for høje lønninger og lagerbeskatning af erhvervsejendomme. Hvor de to første finansieringselementer er blevet fremsat i et lovforslag (L 161), så bliver lagerbeskatningsforslaget først fremsat til efteråret. 

Jeg vil derfor i dette indlæg fokusere på de to forslag, der er blevet fremsat. Løsrevet fra, at vi i Dansk Erhverv ikke synes, at det er hensigtsmæssigt at fjerne friske hænder og hoveder fra arbejdsmarkedet, når virksomhederne skriger på arbejdskraft, så vil jeg heller ikke i dette indlæg kommentere på selve pensionsdelen, men kun finansieringselementerne.

Nogle skatter skader mere end andre

Når man indfører en ny pensionsmodel, der fjerner arbejdskraft fra arbejdsmarkedet, og man samtidig har det som en del af forståelsespapiret, at man skal øge arbejdsudbuddet, så kunne man have ønsket sig, at der var fokus på at finde finansieringselementer, der faktisk øgede arbejdsudbuddet og ikke skadede produktiviteten.

Faktum er jo, at skatter ikke bare er skatter. Nogle skatter er dårligere og mere skadelige end andre.

Dette fremgik blandt andet klart af Regeringens produktivitetskommission, der tilbage i 2016 ranglistede skatter efter, hvor skadelige de var for produktiviteten. Selskabsskatten er den mest produktivitetshæmmende skat, og selvom man i gåseøjne kun rammer den finansielle sektor med forslaget om at hæve selskabsskatten for den finansielle sektor, så vil det have den samme effekt.

Selskabsskatten er den mest produktivitetshæmmende skat

Brian Mikkelsen
Direktør, Dansk Erhverv

Vi bliver et fattigere land. Det samme kan siges om loftet over fradraget for højere lønninger, dette virker nemlig også som en selskabsskattestigning for virksomhederne.

Man har valgt at lade den finansielle sektor finansiere det meste af Arne-pensionen og udover, at det er skidt skattepolitisk at køre med differentierede skattesatser, så er det også problematisk at hægte visse finansieringsopgaver op på bestemte sektorer, særligt når koblingen ikke synes at være til stede.

For hvad bliver det næste? Kunne det være, at oplevelsesindustrien skal betale for krigen i Ukraine som følge af, at der særligt blev stillet kompensationspakker til rådighed for denne gruppe under Corona-pandemien, eller måske at medicinalindustrien skal betale for den grønne omstilling som følge af den profit, som sektoren har fået under corona-krisen?

Find andre kilder

Skattereglerne bør være enkle og gennemskuelige. Den nye Arne-finansiering vil skulle fødes med nogle massive værnsregler for at sikre, at man ikke lægger aktiviteter i virksomheder, der ikke bliver omfattet af den højere selskabsskat. Dermed ser vi endnu en knopskydning på det i forvejen alt for komplicerede skattesystem. 

Endelig – og måske mest alvorligt – så kan man ikke isolere selskabsskatten til den finansielle sektor

Brian Mikkelsen
Direktør, Dansk Erhverv

Endelig – og måske mest alvorligt – så kan man ikke isolere selskabsskatten til den finansielle sektor. Den finansielle sektor kører ikke med overnormale profitter, og en øget selskabsskat vil derfor ikke kunne findes ved at give mindre udbytte, men derimod ved at øge priserne for erhvervslivet og borgerne og til dels lavere lønninger for medarbejderne.

Særlig små og mellemstore virksomheder finder deres finansiering hos danske banker og for dette vigtige segment, så vil bankskatten betyde højere finansieringsomkostninger, og derfor en dårlig konkurrencemæssig stilling.

Ikke bare tommelfingeren – men alle fingre på begge hænder peger derfor desværre nedad i forhold til den valgte finansiering af Arne-pensionen. Det burde være muligt at finde andre og bedre kilder. Det ville være langt klogere og langt mere rigtigt.