Dansk udviklingsfond sælger sine projekter til Shell og BlackRock
Efter et par udfordrede år er investeringsfonden IFUs investeringer tilbage på sporet, og banebrydende projekter for vind og solenergi i Afrika er solgt videre til rent kommercielle investorer.
![Med salget af det nigerianske solenergiseleskab Daystar Power er det lykkedes IFU at mobilisere privat kapital til grønne investeringer i Afrika, først via Verdensmålsfonden og siden via salget til Shell. Både IFU og Verdensmålene hører under udviklingsminister Dan Jørgensens område. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/269826/106202.jpg)
![Mikala Satiya Rørbech](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5497-mikala-satiya-roerbech-2-48.jpg)
Mikala Satiya Rørbech
RedaktørMejeriproduktion i Ukraine, 20 milliarder liter rent vand til mennesker i Afrika og Asien, og omlægning til økologisk landbrug i Indien og Uganda. Det er målet, for nogle af de investeringer, den danske investeringsfond for udviklingslandene (IFU) har foretaget i det seneste år, for at fremme grøn omstilling og udviklingen af en bæredygtig privatsektor i udviklingslandene.
Bortset fra porteføljen i Ukraine, som er påvirket af krigen med Rusland, går det efter planen, fremgår det af fondens årsrapport, som netop er offentliggjort. IFU har investeret og udlånt 1.5 milliarder kroner i løbet af 2022. Det er en stigning på 50 procent sammenlignet med 2021.
Samtidig viser rapporten, at IFU i flere tilfælde er lykkedes med at udvikle projekternes standard, så det er rentabelt for pensionskasser og andre private investorer at overtage investeringerne.