Debat: Drop offerretorikken om erhvervslivet

DEBAT: Størstedelen af erhvervslivet har det rigtig godt med bugnende bankkonti. Det skal med, når vi diskutere velfærd, skat og erhvervspolitik, skriver Dennis Schnell-Lauritzen.

Dennis Schnell-Lauritzen

Advokat og kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I medierne kan man næsten hver dag læse historier om små virksomheder, der har det hårdt under coroannedlukningerne.

Berlingske fortalte forleden om en legetøjshandler, et par, der driver en café, og en kropsterapeut. Klart nok, at sådanne soloselvstændige har det hårdt, ikke mindst i oplevelsesindustrien. Samtidig forsætter føljetonen om, at hjælpepakkerne har favoriseret lønmodtagerne i modsætning til erhvervslivet.

Men er det nu et retvisende billede af de faktiske forhold i dansk erhvervsliv?

Det mener jeg ikke. Læser man lidt i Børsen eller andre erhvervsmedier har bankfolk, investeringsguruer og andre fra pengeland svært ved at få armene ned.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I sidste uge jublede storbanken Citibank i Børsen over, at der er eufori på aktiemarkederne, og et par dage før spåede danske banker en stærk regnskabssæson for 2020, som dog vil blive overgået af et endnu bedre 2021.

Dansk erhvervsliv er faktisk velpolstret som aldrig før. "Økonomien er stærk i virksomhederne og de har masser af kontanter", sagde afdelingschef i Nordea Peter Bach i Børsen 19. januar.

Det store og tonegivende erhvervsliv lever godt, men går klogt og stille med dørene
Dennis Schnell-Lauritzen
Advokat og kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet

Og en partner fra PWC, René Brandt, fortalte, at økonomien i mange danske virksomheder er rigtig stærk, så mange virksomheder overvejer opkøb af andre.

Tal fra Nationalbanken taler tydeligt sprogt
Nationalbankens tal viser det samme: Før coronaen havde danske virksomheder i marts sidste år 302 milliarder kroner stående i bankerne. Det var steget til hele 371,8 milliarder i november 2020.

Så faktisk står de fleste virksomheder med flere kontanter på lommen her, hvor vi kan skimte enden på coronaepidemien, end før sygdommen ramte os. Børsens kilder i finansverdenen begrunder det blandt andet med effekten af det offentliges generelle hjælpepakker.

Så hvad skal man tro? Er Danmark og danske selvstændige på fallittens rand? Har regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) favoriseret de offentligt ansatte og lønmodtagerne og set stort på de selvstændiges muligheder?

Svaret er entydigt nej. Det store og tonegivende erhvervsliv lever godt, men går klogt og stille med dørene. Det er ikke alle succeser, som man skal skilte med.

Læs også

Arbejdsgivere: De lukkede grænser koster milliarder

Debat

Bugnende bankkonti
De tunge erhvervslobbyister ved, at man sjældent får noget ud af at være tilfreds.

Så det blå meningsdanmark tegner i stedet et billede af krise blandt små selvstændige og dovne offentlig ansatte, der går hjemme og hygger sig med børnenes coronaskole.

Man ønsker et ideologisk slagsmål, der har til formål at skabe "kant" til regeringens succes. Så kan Cepos, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening hamre løs på "Arne-pensionen", forlange nedskæringer af SU og dangpenge samt – surprise, surprise – kræve lavere skatter for de rigeste.

Lad være sagt helt klart. Coronaperioden har været hård især for dem, der er blevet ramt af sygdom, personalet på sygehuse og lignende, men også for coronalukkede småvirksomhedere og medarbejdere, der er blevet fyret.

Der har været god brug for alle støttepakkerne. Men det fulde billede er, at størstedelen af dansk erhvervsliv har det rigtig godt med bugnende bankkonti. Det skal med, når vi diskutere velfærd, skat og erhvervspolitik i 2021.

Politik har aldrig været vigtigere