DI: En snæver iværksætterdefinition risikerer at stå i vejen for virksomhedernes vækst og udvikling
Regeringen vil afsøge, om der kan etableres en konkret iværksætterdefinition. Men det er vigtigt at have for øje, at iværksættere kommer i mange forskellige former og størrelser, skriver Sine Linderstrøm.
Sine Linderstrøm
Fagchef for SMV og Iværksætteri i DIVi sakker bagud i forhold til vores nabolande, når det kommer til at skabe højvækstvirksomheder.
Siden 2012 er Danmark dalet fra 9.- til 22.-pladsen på Eurostats årlige liste over lande med flest højvækstvirksomheder.
Læg dertil at de største danske virksomheder i gennemsnit er væsentligt ældre end deres modparter i både USA og de øvrige EU-lande. Danmark har altså en udfordring med at skabe og fastholde succesfulde iværksættere med vækst.
Det er et problem, for de skal hjælpe os med at overkomme de store udfordringer, vi som samfund står overfor, når det kommer til klima, sundhed og trusler mod vores sikkerhed.
De største danske virksomheder i gennemsnit er væsentligt ældre end deres modparter i både USA og de øvrige EU-lande
Sine Linderstrøm
Chef for iværksætteri, DI
Benspænd på alle stadier
Derfor bør regeringens iværksætterstrategi adressere udfordringer på alle stadier i en iværksætters vækstrejse. Lad mig komme med tre eksempler:
Når man som iværksætter skal til at ansætte medarbejdere, bliver man hurtigt konfronteret med de indviklede regler for medarbejderaktier. Det er en reel stopklods for at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Hvis en iværksætter en dag vil sælge sit skaberværk og får pengene i form af milepælsbetalinger over en årrække, så opstår der et likviditetsproblem. Skatten af de udskudte betalinger forfalder nemlig til betaling med det samme. Bevæger iværksætteren sig op på en vækstkurve og har brug for vækstkapital, kan børsvejen synes attraktiv.
Men den kapitaludvidelse, der følger af børsnoteringen, betyder typisk, at iværksætteren – og de andre oprindelige investorer – får udvandet deres ejerandel til under 10 procent.
Så overgår deres aktier til lagerbeskatning, hvilket betyder, at ejerne hvert år skal betale skat af værditilvæksten, uanset at de ikke har solgt en eneste aktie og taget nogen gevinst hjem.
Det kan give store udfordringer, da de oprindelige investorer typisk ikke må sælge deres aktier i en årrække efter en børsnotering. Og når denne ’lock up’ periode udløber, kan aktierne være faldet så meget i værdi, at de ikke dækker skatteregningen.
Endeligt må vi ikke glemme den unødigt komplekse danske beskatning af aktie- og kapitalindkomst, som tilmed har de højeste skattesatser blandt de nordiske lande.
Vi skal passe på, at iværksætterstrategien ikke ender i kassetænkning, hvor nogle iværksætter-virksomhederne lades i stikken, fordi de ikke ’passer i kassen’
Sine Linderstrøm
Chef for iværksætteri, DI
Her vil det gøre en stor forskel for iværksætterne, hvis beskatningen af aktie- og kapitalindkomst kunne gøres mere simpel samtidig med, at den høje skattesats blev sat ned. Det vil gøre det langt mere attraktivt at investere i især unoterede virksomheder.
Strategi må ikke ende i kassetænkning
I regeringsgrundlaget nævnes det, at regeringen vil afsøge, om der kan etableres en konkret iværksætterdefinition. Her er det vigtigt at have for øje, at iværksættere kommer i mange forskellige former og størrelser.
Vi skal derfor passe på, at iværksætterstrategien ikke ender i kassetænkning, hvor nogle iværksættervirksomhederne lades i stikken, fordi de ikke ’passer i kassen’.
En definition af ’iværksættervirksomhed’ må ikke føre til utilsigtede begrænsninger.
En tydelig definition kan på den ene side hjælpe politikerne med at målrette indsatser, men i værste fald kan den komme til at stå i vejen for virksomhedernes vækst og udvikling.
Det vil gælde, hvis virksomheder bevidst forsøger at holde sig under en vis størrelse eller omsætning for at opfylde de opstillede kriterier, som giver adgang til forskellige iværksætterfordele.
Dermed risikerer en iværksætterdefinition at skabe et 'glasloft', der afholder iværksættere fra at indfri deres fulde vækstpotentiale.
Vi skal have alle talenter i spil
Iværksættere er forskellige – og heldigvis for det, for det sikrer en bred palet af nye idéer. Og mangfoldighed er god forretning: Undersøgelser har for eksempel vist, at virksomheder med både mænd og kvinder i stifterteamet generelt klarer sig bedre, er mere innovative, har en højere overlevelsesrate og skaber flere jobs end andre nye virksomheder.
Danmarks andel af kvindelige iværksættere i forhold til det samlede antal beskæftigede er desuden lavere end gennemsnittet i både EU og OECD
Sine Linderstrøm
Chef for iværksætteri, DI
Men det er stadig kun omkring hver tredje virksomhed, som har en eller flere kvinder i stifterteamet. Danmarks andel af kvindelige iværksættere i forhold til det samlede antal beskæftigede er desuden lavere end gennemsnittet i både EU og OECD.
Det kræver et langt sejt træk, at få rettet op på den skævhed. På nuværende tidspunkt begynder mange piger at miste interessen for at blive iværksætter omkring 7. klasse, og det er derfor vigtigt med en tidlig indsats og et løft af entreprenørskabsundervisningen på alle uddannelsesniveauer.
På den korte bane er der dog også nogle muligheder, som vil bidrage til et mere mangfoldigt iværksættermiljø. DI foreslår blandt andet, at der indføres mere fleksibilitet i selvstændiges barselsorlov, så iværksætterdrømmen og drømmen om familie ikke er hinandens konkurrenter, men et både og.
Iværksættermiljøet har i årevis kaldt på handling, og vi har nu ventet i over tre år på, at regeringen vil præsentere en iværksætterstrategi.
Lad os derfor håbe, at vi 2024 kan indfri Danmarks uforløste potentiale og få en iværksætterstrategi, som understøtter alle stadier i iværksætternes vækstrejse fra startup til scaleup.