EL: Nu er det bankernes tur til at betale

Retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen, indeholder en forbedring og et lille skridt på vejen til en værdig tilbagetrækning for mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i hele deres ungdomsliv og i hele deres voksenliv.

Men selvom denne ret til pension er et fremskridt, er det også utilstrækkeligt. 

Det er for beskedent til at sikre en værdig tilbagetrækning og udfylde det tomrum, der opstod, da efterlønnen i sin tid blev voldsomt forringet. Desuden vil de gode hensigter med ”Arne-pensionen” blive modarbejdet meget kraftigt af de beslutninger, som et flertal i folketinget har taget vedrørende en stadig højere pensionsalder.

Det ændrer dog ikke ved, at Arne-pensionen er et fremskridt. Og det er godt.

Det er også godt, at aftalen om retten til tidlig pension har en socialt retfærdig finansiering. Herunder finansiering via det såkaldte ’samfundsbidrag’, der er en forhøjelse af selskabsskatten for finansielle selskaber, så selskabernes indkomst i stedet for de normale 22 procent beskattes med 25,2 procent i 2023 og 26 procent i 2024 og frem.

Det eneste ærgerlige ved samfundsbidraget er sådan set, at det ikke er stort nok.

For eksempel var regeringens oprindelse udspil fra august 2020, at den finansielle sektor skulle bidrage med 1,5 milliarder kroner. Den endelige aftale endte med 1,260 milliarder kroner, hvilket ikke var med Enhedslistens gode vilje. 

Bankerne skylder fra finanskrisen

Myten om, at bankpakkerne under finanskrisen gav overskud, er en myte.

Tværtimod har det kostet milliarder af kroner. Det har Rigsrevisionen netop vist. Tidligere har nyhedsbureauet Reuters anslået, at regningen for bankpakkerne var 26.5 milliarder kroner. 

Det eneste ærgerlige ved samfundsbidraget er sådan set, at det ikke er stort nok

Rune Lund (EL)
Finansordfører

Bankpakkerne, som S, SF og R sammen med de borgerlige partier stod bag, skulle redde bankerne. Det blev de – men regningen blev sendt til fællesskabet. Socialisme for bankerne. Kapitalisme for alle os andre. 

Staten vil nemlig have renteudgifter i milliardklassen de næste mange år, fordi der under finanskrisen for over 10 år siden skulle lånes penge, så ikke mindst bankerne kunne blive reddet.

Mange borgerlige politikere og debattører har de senere år yndet at turnere rundt med budskabet om, at staten skulle have tjent 17 milliarder kroner på - med fællesskabets penge i ryggen - at redde bankerne, ved at udstedte garantier til bankerne på 4.200 milliarder kroner under finanskrisen. Men dette beløb inkluderer for eksempel ikke de renteudgifter, som staten har forpligtet sig til at på grund af låntagning.

Det er kun rimeligt, at den finansielle sektor bidrager en smule til at finansiere Arne-pensionen. Det er faktisk deres tur til at bidrage.