EL vil have reform af partistøtteregler skrevet ind i forståelsespapir
At lukke "erhvervsklubshullet", en offentliggørelse af partidonationernes størrelse samt sikre, at den reelle virksomhedsejer ikke kan sprede donationer ud på flere CVR-numre. Det er Enhedslistens ønsker til en reform af partistøttereglerne, som partiet vil kæmpe for at få skrevet ind i forståelsespapiret for en ny regering.
Christoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørEnhedslisten vil under regeringsforhandlingerne presse på for at få reformeret reglerne for partistøtte, så der sikres mere åbenhed om partiernes donorer.
Konkret ønsker Enhedslisten, at en reform af partistøtteloven skrives ind i ny regerings forståelsespapir, hvis regeringen vil basere sig på Enhedslistens mandater som parlamentarisk grundlag.
Det fortæller Enhedslistens nyvalgte folketingsmedlem, Pelle Dragsted, til Altinget.