Erhvervsliv dumper regeringens finanslovsforslag for manglende initiativer til at skaffe mere arbejdskraft
Finanslovsforslaget leverer ingen løsninger til at skaffe erhvervslivet mere kompetent arbejdskraft. Og det vækker kritik af udspillet. "En tynd kop the, der nærmest er det rene vand," mener SMVdanmark. Tal fra Dansk Erhverv viser, at manglen på arbejdskraft har kostet danske selskaber et mindst 176 milliarder kroner det seneste år.
Christoffer Lund-Hansen
Erhvervsredaktør"En tynd kop the" og "ikke i nærheden af nok."
Regeringens finanslovsudspil for 2023 får den kolde skulder af erhvervslivet, når det kommer til initiativerne til at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft. Eller mangel på samme.
Skarpest i retorikken er de små- og mellemstore virksomheder.