Om  
Stine Bosse
Jens-Kristian Lütken
Jens Boe Andersen

Europabevægelsen genvælger formandskab med Stine Bosse i spidsen

Stine Bosse og Europabevægelsens næstformænd er blevet genvalgt. I sin tale lagde Stine Bosse vægt på behovet for en europapolitisk aftale, der er nedskrevet i regeringen og støttepartiernes forståelsespapir.

Max Læbo Wulff

Lørdag den 29. maj holdt Europabevægelsen landsmøde, der blev gennemført virtuelt. Her blev Stine Bosse genvalgt som bevægelsens formand, og Jens-Kristian Lütken og Jens Boe Andersen blev begge genvalgt som næstformænd.

Det skriver Europabevægelsen i en pressemeddelelse.

I en tale holdt den genvalgte formand fokus på regeringens europapolitik, hvor hun lagde vægt på regeringen og støttepartiernes ambitioner om en europapolitisk aftale.

”Det står skrevet ind i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, at vi skal have en europapolitisk aftale. Der er mange temaer, der forener os, som bør inkluderes i en europapolitisk aftale. Kampen for retsstatsværdierne, kampen mod skatteundvigelse og en debat om forbeholdenes konsekvens for Danmarks indflydelse. Det ville styrke det folkelige EU-mandat, en kernedansk tradition, hvis alle partierne blev inkluderet i en europapolitisk aftale."

Foruden at være formand for Europabevægelsen er Stine Bosse bestyrelsesmedlem i Coop, formand for Tele Greenland og formand for PlanBørnefonden.

Jens-Kristian Lütken sidder i Københavns borgerrepræsentation for Venstre, og Jens Boe Andersen arbejder til daglig i Røde Kors som public affairs-konsulent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Bosse

MEP (M), bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

Jens-Kristian Lütken

Beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, landsformand, Europabevægelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2015)

Jens Boe Andersen

Senior public affairs-rådgiver, Røde Kors, kredsformand, Socialdemokratiet i Gladsaxe
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1991)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024