FSR: Skattestigninger på erhvervsejendomme skal ikke ramme skatteyderne

Vurdering af fast ejendom er altid forbundet med usikkerhed. Men det bør ikke være skatteyder, der betaler regningen for statens manglende evne til at udarbejde korrekte og rettidige ejendomsvurderinger, skriver Bo Sandberg.

Selve princippet om beskatning med tilbagevirkende kraft er problematisk, når nu behovet for efterregulering udelukkende skyldes det forsinkede og fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem, skriver Bo Sandberg. Foto: Henning Bagger

Bo Sandberg

Cheføkonom, Aktive Ejere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med en redning på målstregen aftalte forligskredsen bag de nye ejendomsskatter for 2024, 10. november, at dækningsafgiften på erhvervsejendomme årligt ikke kan stige med mere end ti procent. Dermed beskyttes tusindvis af virksomheder mod meget store skattesmæk med tilbagevirkende kraft.

På tærsklen til offentliggørelse af de nye foreløbige erhvervsejendomsvurderinger, aftalte regeringen sammen med RV, K og LA en såkaldt stigningsbegrænsning på dækningsafgiften. Samtidig udskydes offentliggørelsen af erhvervsejendomsvurderingerne en måned fra november til december.

Aftalen betyder, at dækningsafgiften årligt ikke kan stige med mere end ti procent af niveauet for den nye fuldt indfasede dækningsafgift, som ejerne af erhvervsejendomme dog først får klarhed over, når den endelige 2023-vurdering foreligger - tidligst i 2025, i mange tilfælde måske først i 2026.

Det burde ikke komme virksomhederne til ugunst, at staten ikke har fået sine ejendomsvurderinger færdige til tiden
Bo Sandberg
Skattekonsulent, FSR - danske revisorer

Stigningsbegrænsning og dækningsafgift

FSR har i høringssvar gennem årene fremhævet, at det økonomisk og retssikkerhedsmæssigt er et problem, at der i aftalerne om ejendomsskat fra henholdsvis 2017, 2020 og 2022 ikke var lagt de samme forsigtighedsprincipper og overgangsordninger ind for erhvervsejendommenes vedkommende som for de private boligejere.

Den nye aftale indebærer en skattelettelse for ejerne af erhvervsejendomme på i alt 3,5 milliarder kroner for 2022-2026. Skønsmæssigt belastes de offentlige finanser i samme periode dog kun med et provenutab på 1,6 milliarder kroner, da en stor del af skattelettelsen finder vej tilbage i statskassen i form af selskabsskat, aktie- og udbytteskat.

Dækningsafgiften er en særskat på offentlige og private erhvervsejendomme, som kommunerne frivilligt har mulighed for at opkræve. Formålet med afgiften er at dække de udgifter, som angiveligt påføres kommunen som følge af erhvervsejendommen.

Læs også

Venstrefløjens forargelse over høje lønninger skader vores erhvervsliv

Kommentar

Med virkning fra 2023 er beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften præcis det samme som for grundskylden, nemlig erhvervsejendommens grundværdi.

I de senere år har en række kommuner enten sænket eller helt afskaffet dækningsafgiften. Det gælder byer som Odense, Vejle, Næstved og Holbæk. I 2023 opkræver 33 af landets 98 kommuner – især i Hovedstadsområdet – dækningsafgift.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2022 i alt opkrævet godt 2,2 milliarder kroner i dækningsafgift af forretningsejendomme, heraf 1 milliarder kroner alene i København og Frederiksberg.

Ikke helt i mål endnu

Den nye aftale sikrer – efter 6,5 år med kikkerten for det blinde øje med hensyn til retssikkerheden for ejere af erhvervsejendomme - et loft over de årlige stigninger i dækningsafgift, som erhvervsejendommene kan rammes af.

Dermed bliver den mest akutte udfordring på dette politikområde løst. Men der er fortsat mindst to udfordringer i beskatningen af erhvervsejendomme, som vi i FSR vil adressere, blandt andet i høringsprocessen.

Hvis skatteyderen har betalt for meget i ejendomsskat, fordi vurderingen har været for høj, skal skatteyder naturligvis have sine penge tilbage inklusiv renter
Bo Sandberg
Skattekonsulent, FSR - danske revisorer

Selve princippet om beskatning med tilbagevirkende kraft er problematisk, når nu behovet for efterregulering udelukkende skyldes det forsinkede og fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem – en teoretisk konstruktion baseret på grundværdier, helt løsrevet fra virksomhedernes egen påvirkningsmulighed.

For eksempel er det et problem for en ejer af en udlejningsejendom, hvis man i henholdsvis 2025 og 2026 modtager den endelige ejendomsvurdering for 2021 og 2023 og på den baggrund skal sende den endeligt opgjorte regning for dækningsafgift 2022-2024 videre til lejere, som i mellemtiden både kan være fraflyttet og gået konkurs.

Egentlig burde det ikke komme virksomhederne til ugunst, at staten ikke har fået sine ejendomsvurderinger færdige til tiden. Som minimum bør der i løbet af høringsprocessen blive tilføjet en form for loft over den samlede efteropkrævning af dækningsafgift for perioden med de foreløbige vurderinger.

Endelig er der fortsat en lidt underbelyst udfordring med hensyn til renterne på ejendomsskatteområdet.

Hvis skatteyderen – private boligejer, virksomhed eller ejer af erhvervsejendom – har betalt for meget i ejendomsskat, fordi vurderingen har været for høj, skal skatteyder naturligvis have sine penge tilbage inklusiv renter. Men hvis skatteyderen uforskyldt har betalt for lidt i ejendomsskat med den konsekvens, at der opkræves en efterbetaling, bør det være uden rentetillæg.

Vurdering af fast ejendom er i sin natur naturligvis altid forbundet med usikkerhed, men det bør ikke være skatteyderne, der betaler regningen for statens manglende evne til at udarbejde korrekte og rettidige ejendomsvurderinger.

Læs også