Industriens Fond: Åbent sind og skæve idéer skal skabe reformer med udsyn

I mere end et år har coronapandemien holdt Danmark og hele verden i et jerngreb. Men når den værste del af krisen er overstået, vil regeringen igangsætte et reformarbejde, der varigt skal styrke dansk økonomi.

Regeringen har peget på tre store udfordringer i de kommende år. Digitaliseringen, den grønne omstilling og de øgede krav til kompetencerne på det danske arbejdsmarked. Det er svært at være uenig i den udpegning. Alle tre udfordringer påvirker Danmark, danskerne og dansk erhvervsliv hver eneste dag og formentlig med stigende kraft i de kommende år.

Udfordringer kalder som bekendt på løsninger – og løsninger skaber muligheder. Det er det tankesæt, som vi skal udstyre os selv med, når vi taler reformer og langsigtede forbedringer af det samfund, som vi gerne vil have. Vi skal have store ambitioner og være klar til at lave store transformationer.

I et større perspektiv er covid-19, nedlukningen og den nuværende krisetilstand blot et symptom på den nye globale konkurrence, der venter Danmark og danske virksomheder efter krisen.

Brexit, rivalisering mellem stormagter, teknologikapløb og klimaforandringer er tydelige eksempler på, at vi hastigt har kurs mod en ny og forandret international konkurrencesituation.

Det er vi ikke tilstrækkeligt opmærksomme og forberedte på i dag. Men det er vi nødt til at blive, for det er denne nye globale konkurrence, som Danmarks forestående reformer, initiativer og partnerskaber skal spille op i mod og sammen med.

Netop dén erkendelse – at den verden, som vi vender tilbage til efter pandemien, er en ganske anden end den, som vi forlod – er motivationen for, at vi har etableret Dansk Konkurrenceevneråd.

Med konkurrenceevnerådet er det vores ambition at rejse en fornyet og meget tiltrængt samfundsdebat om dansk konkurrenceevne. Altså hvorfor skal internationale kunder, virksomheder, investorer og talenter overhovedet vælge Danmark til i fremtiden?

Samtale og forståelse for Danmarks udfordringer
I sin 1. maj-tale inviterede statsminister Mette Frederiksen (S) til samtale om de udfordringer, muligheder og kommende reformer, som Danmark står overfor. Det er en god idé at få talt om tingene. Få viden, synspunkter og innovative forslag på bordet.

I Dansk Konkurrenceevneråd har vi faktisk allerede taget hul på samtalen – og statsministeren er naturligvis meget velkommen til at deltage. Og det er alle andre såmænd også.

Dansk Konkurrenceevneråd er nemlig organiseret som en åben og involverende samfunds-tænketank, hvor alle er inviterede til at byde ind. Vi har allerede modtaget mange visionære bud på, hvorfor verden skal vælge Danmark til i fremtiden.

Det er ikke egentlige reformforslag, men de mange gode idéer kan tjene som inspiration og kommer vidt omkring til så forskellige aspekter som et stærkt digitaliseret sundhedsvæsen, bæredygtig produktion, cirkulære forretningsmodeller, god datainfrastruktur, almendannelse og endda dansk humor som fremtidens vigtigste danske konkurrenceparametre.

Set fra min stol har det været berigende og inspirerende at se, hvordan konkurrenceevnerådets crowdsourcing har engageret kreative og kløgtige mennesker, som velvilligt har delt ud af deres gode idéer.

Men det gode udgangspunkt til trods står vi i dag med nogle alarmerende udfordringer

Thomas Hofman-Bang
Direktør for Industriens Fond, som står bag Dansk Konkurrenceevneråd

Skal reformere med globalt sigte
Den tilgang – at holde øjne og ører åbne – så jeg gerne skinne igennem i regeringens forestående reformarbejde. For vi har brug for at få alle idéer på bordet og intet skal dømmes ude på forhånd.

Og så skal der reformeres med globalt sigte. Danmark er en lille åben økonomi, der lever i samspil med omverdenen, og derfor skal kommende reformer først og fremmest sikre, at vi skaber et Danmark, som verden vælger til. Derfor bør regeringen tage udgangspunkt i tre spørgsmål, når reformerne skal udformes.

Hvad konkurrerer Danmark om? Hvordan ser den nye internationale konkurrence ud, hvad er fremtidens hastigst voksende markeder, og hvilke kritisk vigtige teknologier, vil forme fremtiden?

Hvad konkurrerer Danmark på? Hvad er de kritisk vigtige nye konkurrencefaktorer, som danske virksomheder bør omstille sig til at konkurrere på i fremtiden – og hvilke kompetencer er nødvendige for at virksomhederne kan konkurrere på de parametre, og er uddannelsessystemet gearet til at levere de kompetencer, eller skal der tænkes nyt? 

Hvad konkurrerer Danmark for? Hvilke mål for Danmark, det danske samfund, danske virksomheder og danskere vil vi egentlig nå? Vil vi være de mest velstående, have verdens bedste velfærdsstat, begge dele eller måske endda noget fjerde?

Udfordringer fordrer reformer
Danmark er blandt de lande, der har opnået allerstørst gevinst af de seneste 40 års globale konkurrence. Men det gode udgangspunkt til trods står vi i dag med nogle alarmerende udfordringer.

Det er for eksempel bekymrende, at såvel den digitale som den grønne omstilling er for langsom i Danmark sammenlignet med verdens bedste lande, ligesom det også er ærgerligt gang på gang at se nogle af de lovende danske vækstvirksomheder flytte til udlandet i jagten efter risikovillig kapital og kompetencer.

Men hvis det kommende reformarbejde formår at brede idéudviklingen ud, kaste vanetænkning og ideologi overbord, gøre dansk konkurrenceevne, globalisering og internationalt udsyn til omdrejningspunkt, og sætte ambitionsniveauet højt, så glæder jeg mig meget til at se resultaterne i den anden ende.

For så tror jeg på, at reformerne vil være med til at gøre Danmark og dansk erhvervsliv til attraktive globale medspillere inden for eksempelvis bæredygtighed og sundhed.

Det vil både Danmark og verden være godt tjent med.