Kira Marie Peter-Hansen: Pernille Weiss ser kommunistiske spøgelser i nyt EU-forslag

Hvis det er kommunisme og planøkonomi at kræve, at virksomheder ikke må bruge børnearbejde og skal behandle miljøet ordentligt – så har jeg simpelthen misforstået historieundervisningen.

Pernille Weiss påstår i sit debatindlæg, at det nye forslag fra EU-Kommissionen, der skal gøre virksomheder ansvarlige for de negative påvirkninger, de har på deres omgivelser, er ren planøkonomi og tenderer til kommunisme.

Jeg ved ikke, om det er, fordi Weiss bor i Karl Marx’ hus her i Bruxelles, men kommunismens spøgelser ser hun i hvert fald. Dette forslag har absolut intet med hverken kommunisme eller planøkonomi at gøre.

Det er en banal og dybt forfejlet kritik, og jeg synes især i tider som disse, at man skal være meget forsigtig med at henvise til totalitære økonomiske styreformer, som herskede i Sovjetunionen. Det vidner om, at der måske er behov for at læse lidt op på de gamle ideologier, der med rette er lagt i skuffen.

Virksomhederne forandrer sig ikke af sig selv

Floskler og fejlfortolkning af ideologier til side, så er de basale menneskerettigheder og miljøhensyn, som dette forslag vil beskytte, helt grundlæggende værdier, vi anerkender i unionen, og det skal derfor selvfølgelig også gælde for virksomheder.

Når man som forbruger køber tøj, bør man kunne vide sig sikker på, at virksomheden bliver stillet til ansvar, hvis en underleverandør gør brug af børnearbejde, eller hvis fabrikken gør skade på lokalmiljøet.

Det er naivt at tro, at man kan få virksomheder til af egen fri vilje at overholde retningslinjer fra EU

Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem, Europa-Parlamentet

Lige nu er der ingen krav til, at europæiske virksomheder har styr på, hvad det koster miljøet, når de gør brug af underleverandører til at producere produkter i tredjelande.

Det er naivt at tro, at man kan få virksomheder til af egen fri vilje at overholde retningslinjer fra EU, når det er på bekostning af profit og uden sanktioner eller omkostninger at lade være.

Derfor er Kommissionens forslag ikke et sekund for tidligt. 

Weiss påstår samtidig også, at når man indfører krav til virksomheder om, at de skal forebygge og genoprette de negative påvirkninger, de har på mennesker, naturen og klimaet, så lukker vi for samarbejdet med lande uden for EU.

Jeg bliver trist over, at Weiss ikke anerkender en af EU’s største forcer; at EU er den største reguleringssupermagt i verden, og at omverdenen følger efter, når vi gennem krav og regulering gør verden til et sikrere og renere sted.

At introducere regler til det indre marked har simpelthen en spillover-effekt, da der ikke er nogen virksomheder, der ikke vil ind på EU’s indre marked. De strømliner så deres lovgivning, da det giver bedre økonomisk mening.

Med regulering ødelægger vi altså ikke en vækstskabende globalisering, vi sætter bæredygtige rammer for den. Så også dér rammer Weiss helt ved siden af skiven.