Kollerup om 30-minutters-reglen: Hvad skulle man ellers have gjort?

Selvom kravet om bordreservation 30 minutter inden ankomst egentlig allerede er udfaset, har kritikken ikke helt lagt sig endnu.

For hvad var det faglige belæg bag den omstridte "30-minutters-regel"?

Det spørgsmål skulle erhvervsminister Simon Kollerup (S) tirsdag svare på, da han af Folketingets Erhvervsudvalg med Mona Juul (KF) i spidsen var indkaldt til samråd om sagen. Baggrunden var et notat fra Statens Serum Institut, som havde sået væsentlig tvivl om reservationskravets effekt.  

Kollerup pegede på, at det var et næsten samlet Folketing, som blev enige om, at serveringssteder skulle arbejde med forudgående bordreservationer, da de sammen fremrykkede genåbningen.

"Jeg forstår godt, I rejser kritikken. Omvendt tænker jeg også bare: Hvad skulle man ellers have gjort?"

"Myndighederne har jo haft den vurdering, at hvis det her skulle have en reel effekt (...), så skulle der også være en reel tidsadskillelse (mellem reservation og ankomst, red)", sagde erhvervsministeren.

Et juridisk spørgsmål
Af notatet fra SSI fremgår det, at bookingkravet kun har haft betydning på antallet af gæster på barer og værtshuset - mens man vurderede, at en lempelse ikke ville få en effekt på caféer og restauranter.

Men det havde været for komplekst at lægge et juridisk snit mellem de to kategorier, mener Kollerup:

"Selvom det intuitivt er nemt at adskille en McDonald's fra en bar, så er det juridisk en noget mere kompliceret øvelse."

Se klip fra samrådet ovenover.