Lemvigh-Müller henter ny indkøbsdirektør fra Arla
Per Aasberg er blevet ansat som ny indkøbs- og markedsdirektør hos Lemvigh-Müller. Han tiltræder fra en chefstilling hos Arla Foods.
Jon Michelsen
RedaktionsassistentStål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller har ansat ny indkøbs- og markedsdirektør. Valget er faldet på 39-årige Per Aasberg, der fremover indtræder i virksomhedens chefgruppe.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Per Aasberg har de seneste fem år været ansat hos Arla Foods, hvor han senest bestred en stilling som Head of Production Optimisation.