Om  
Martin Ågerup
Tom Jensen
Henning Fonsmark

Martin Ågerup er årets modtager af Berlingskes Fonsmark-pris

250.000 kroner følger med årets borgerlige meningsdannerpris fra Berlingske. Den uddeles i den tidligere chefredaktør, afdøde Henning Fonsmarks navn, og går i år til medstifter af Cepos Martin Ågerup, der gennem 19 år var tænketankens direktør. Han har valgt at give pengene videre til en ny pris i afdøde cheføkonom Mads Lundby Hansens navn.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Redaktionen

Det er femte gang, at Berlingske uddeler sin Fonsmark-pris til et borgerligt fyrtårn i Danmark. Årets prisuddeling blev holdt på Axelborg i København. Hér sagde avisens ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen blandt andet om valget af Martin Ågerup til årets pris:

"Du har gennem tusinder af artikler og debatindlæg, som direktør for tænketanken og forskningsinstitutionen Cepos, som debattør i medier, tv, radio, i foredragssale og alle mulige andre steder gjort en kæmpestor forskel som borgerlig stemme. Du har som få udfordret dogmernes Danmark. Den slags får man Fonsmark-prisen for."

Martin Ågerup oplyste, at han vil donere prisen på 250.000 kroner til sin tidligere arbejdsplads, Cepos. Dog med den klausul, at pengene skal gå til at stifte en fond i tænketankens afdøde cheføkonom Mads Lundby Hansens navn. I fondbestyrelsen kommer til at sidde Mads Lundby Hansens søn, en repræsentant for Cepos samt Martin Ågerup selv.

Omkring 250 mennesker deltog i prisuddelingen med tilhørende middag. Blandt de fremmødte var flere politikere, blandt andet Folketingets formand Søren Gade (V). Komikeren Jan Gintberg tog selskabet med storm, da han fremførte en til lejligheden skrevet sketch over emnet 'den undertrykte, kedelige og usexede borgerlige stemme i Danmark'.

De øvrige nominerede i opløbet til årets Fonsmarks-pris var højskolestifterne Mia Amalie Holstein og Andreas Paulsen samt forfatter, debattør Dennis Nørmark, der også deltog i prisfesten.

FAKTA:
Med støtte fra Den Berlingske Fond, og med inspiration fra forhenværende chefredaktør Henning Fonsmark, uddeler dagbladet Berlingske én gang om året Fonsmark-prisen, der gives til markante stemmer og tænkere, som på afgørende vis har bidraget til den borgerlige idédebat.

Prisen er på 250.000 kroner og uddeltes første gang i 2020, hvor forhenværende minister Per Stig Møller (K) blev prismodtager.

Berlingske indstillede i år otte debattører til prisen. De otte indstillede er: Nina Palesa Bonde, Mia Amalie Holstein og Andreas Paulsen, Martin Ågerup, Eva Gregersen, Dennis Nørmark, 'Blåt Bælte', Martin Thorborg og Mikkel Andersson.

Berlingske Fonds bestyrelse reducerede i midten af marts feltet til tre nominerede. Mia Amalie Holstein og Andreas Paulsen, Martin Ågerup samt Dennis Nørmark. Berlingskes abonnenter har derpå via en afstemning på Berlingske.dk afgjort, at Martin Ågerup skal modtage Fonsmark-prisen 2024.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Ågerup

Direktør, Popoulos Analytics, fhv. direktør, Cepos, formand for Instituttet for Fremtidsforskning, i bestyrelsen for Den Berlingske Fond og Johan Schrøders Fond
BA of Science i økonomi og økonomisk historie (Bristol University 1989), MA i europæiske studier (Exeter Univ.) 1991

Tom Jensen

Ansv. chefredaktør, Berlingske
journalist (DJH 1990)

Henning Fonsmark

Fhv. chefredaktør, forfatter
mag. art. (litteraturhistorie 1951)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024