Ny debat om besparelser på erhvervsstøtte: Hvor skal sparekniven skære?
Erhvervsstøtten skal skæres med 3,5 milliarder kroner, men det er uvist, hvilke støtteordninger der bliver ramt af besparelsen. I de kommende uger vil politikere og erhvervsaktører på Altinget Erhverv give deres bud på, hvor der kan - og hvor der bestemt ikke bør - skæres.
Marie Schønning Jensen
JournalistErhvervsminister Simon Kollerup (S) vil sløjfe erhvervsstøtte for 3,5 milliarder kroner.
Regeringen har sammen med SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne forpligtet sig til at skære i erhvervsstøtten og vil blandt andet bruge pengene til at finansiere permanentgørelsen af forsknings- og udviklingsfradraget og investeringer i den grønne omstilling.
Men erhvervsministeren vil over for Altinget ikke pege på, hvilke af de omkring 200 støtteordninger han ønsker at spare væk, før en endnu ikke nedsat ekspertgruppe kommer med anbefalinger til ministeren.