Ny temadebat: EU’s rapporteringskrav – regeljungle eller drivkraft for bæredygtighed?
Fra 2024 skal europæiske virksomheder skrue op for deres rapportering om bæredygtighed, når EU’s CSRD-direktiv træder i kraft. Men hvilken betydning får de øgede bæredygtighedskrav? Det tager Altinget temperaturen på i en ny temadebat.
![<div>De udvidede rapporteringskrav for virksomheder skal hjælpe EU med at nå målet om en klimaneutral union i 2050.<br></div>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/274736/116427.jpg)
![Cecilie Fischer](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5469-cecilie-fischer-2-48.jpg)
Cecilie Fischer
RedaktionsassistentNår kalenderåret skifter, skal større europæiske virksomheder til at rapportere efter EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
Her skal virksomhederne blandt andet fremlægge deres standarder for miljø- og klimapåvirkning, sociale forhold og ledelse (ESG).
CSRD er obligatorisk for alle større europæiske virksomheder, og man forventer, at rapporteringskravene, der gradvis bliver indfaset de kommende år, vil omfatte omkring 50.000 virksomheder i 2028. Små virksomheder kan dog også blive påvirket, da de som leverandører til de store virksomheder kan blive ramt af nogle af de samme krav.
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Vil du bidrage til debatten? Skriv til [email protected] for at høre om mulighederne.
Derfor har mange virksomheder længe været i fuld gang med at gøre sig klar til de nye rapporteringskrav, mens andre endnu ikke er startet.
Altinget sætter i denne temadebat spot på EU’s bæredygtighedskrav og spørger:
- Hvilke udfordringer møder virksomhederne i forbindelse med de øgede krav til rapportering?
- Hvordan kan rapporteringskravene blive en reel drivkraft for grøn omstilling, social bæredygtighed og god selskabsledelse?
- Er der brug for yderligere regulering for at få virksomhederne til at tage større ansvar? og hvad er den vigtigste konsekvens af CSRD-direktivet?
Følgende deltager i debatten:
Morten Bødskov (S)
Erhvervsminister
Jarl Krausing
International chef, Concito
Marie Gad
Underdirektør, Dansk Industri
Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Marianne Vind (S)
Medlemmer af Europa-Parlamentet
Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet
Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet
Sanne Borges
Seniorrådgiver, Amnesty International Danmark
Annemarie Munk Riis
Administrerende direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Steffen Max Høgh
Direktør, Bæredygtig Business
Jacob Dahl Rendtorff
Professor i virksomhedsetik, Roskilde Universitet
Ditte Maria Brasso Sørensen
Chefanalytiker, Tænketanken Europa
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/11219/jarl-krausing.jpg)
Jarl Krausing
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/19854/annemarie-munk-riis.jpg)