SMVdanmark: Vejen til mere arbejdskraft er brolagt med bedre vilkår – ikke erhvervsstøtte

Det har længe været et tema, hvordan vi skaffer mere arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, hvor man både i det private og i det offentlige er i underskud af netop medarbejdere. 

I 2032 vil arbejdsstyrken falde med 80.000 faglærte, hvilket tydeliggør behovet for mere arbejdskraft. Vores nye SVM-regering lagde godt for havn, da den i det nye regeringsgrundlag slog fast, at den vil øge beskæftigelsen med 40.000 personer, hvor et nyt erhvervsstøttesystem blandt andet skulle bidrage med at nå målet.

Ambitionerne fortjener ros, men i SMVdanmark mener vi ikke, at et nyt erhvervsstøttesystem i sig selv, er den bedste metode til at øge arbejdsudbuddet.

I stedet bør metoden være, at de midler, der spares på erhvervsstøttesystemet, føres tilbage til virksomhederne gennem bedre vilkår i form af lavere skatter og færre byrder.

Enig med regeringens ambition

I SMVdanmark deler vi dog regeringens ambition om at reformere erhvervsfremme- og støttesystemet. Dog ud fra andre formål end alene at øge arbejdsudbuddet. Udfordringen i dag er nemlig, at for få virksomheder finder værdi i det nuværende system. 

I SMVdanmark mener vi ikke, at et nyt erhvervsstøttesystem i sig selv, er den bedste metode til at øge arbejdsudbuddet.

Signe Bøgevald Hansen
Politisk konsulent, SMVdanmark

84 procent af vores medlemmer svarede i en rundspørge, at de mener, at erhvervsfremmesystemet kun i meget lav eller lav grad skaber værdi for deres virksomhed. Mange finder slet og ret systemet for uinteressant og for bureaukratisk.

Det er ikke godt nok, når erhvervsfremmesystemet samlet koster skatteyderne cirka 42 milliarder kroner om året.

Derfor er det utrolig vigtigt, at man ser vores nuværende system efter i sømmene - blandt andet for at sikre sig, at erhvervsstøtten ikke skævvrider konkurrencen unødigt mellem sektorer, store og små virksomheder samt mellem det offentlige og private. Man kan nemlig frygte, at der er opbygget et så kompliceret system, at det privilegerer virksomheder, der har ressourcerne til at gennemskue kravene i diverse ordninger og puljer – selvom disse virksomheder ikke nødvendigvis har brug for støtten.

Vi skal have bedre rammevilkår for erhvervslivet

Gevinsten ved at sanere i erhvervsstøtten skaber ikke større arbejdsudbud, hvis de sparrede milliarder bruges på formål, der ikke gør det mere attraktivt at drive virksomhed.

Tværtimod bør man bruge pengene på det, vi ved, der virker.

Tværtimod bør man bruge pengene på det, vi ved, der virker. Nemlig at reducere regelmængden for virksomhederne, så de kan fokusere på kerneopgaven og sænke skatten på at drive en god forretning.

Signe Bøgevald Hansen
Politisk konsulent, SMVdanmark

Nemlig at reducere regelmængden for virksomhederne, så de kan fokusere på kerneopgaven og sænke skatten på at drive en god forretning.

Her kunne det for eksempel være helt oplagt at sænke aktie- og kapitalbeskatningen, der rammer de små og mellemstore virksomheder særlig hårdt.

Større virksomheder har typisk lettere adgang til de internationale kapitalmarkeder, og bliver derfor ikke ramt af den høje danske kapitalbeskatning lige så hårdt som de mindre virksomheder, der ofte må skaffe kapital fra mindre investorer tæt på virksomheden, ofte virksomhedsejeren selv eller familiemedlemmer.

I SMVdanmark ser vi frem til at bidrage til debatten om fremtidens erhvervsfremme- og støttesystem, og bakker op om regeringens ambition om at sanere erhvervsstøtten samt amitonerne om et nyt erhvervsstøttesystem og et større arbejdsudbud. 

Men for os er det dog helt afgørende, at midlerne der spares i systemet tilbageføres til erhvervslivet gennem lettede skatter og mindre bureaukrati. Det gælder særligt, hvis man også ønsker, at en reform af erhvervsstøttesystemet skal bidrage med at øge arbejdsudbuddet.