Debat

Steen Gade: Skriv verdensmålene ind i det næste regeringsgrundlag

Arbejdet med FN's verdensmål er ikke og må ikke blive til ufarlig knaphulspolitik. Men jeg er bange for, at vi er ved at miste pusten, skriver Steen Gade.

Så mens vi stadig afventer regeringens lovede 2022-rapport og med blikket rettet mod FN's midtvejsmøde og EU's afrapportering næste år må man desværre spørge, om vi helt overordnet er ved at miste pusten, skriver Steen Gade.
Så mens vi stadig afventer regeringens lovede 2022-rapport og med blikket rettet mod FN's midtvejsmøde og EU's afrapportering næste år må man desværre spørge, om vi helt overordnet er ved at miste pusten, skriver Steen Gade.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Steen Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu er vi halvvejs, når det gælder opfyldelse af FN's bæredygtighedsmål fra 2015. Når det gælder anvendt tid, men desværre ikke når det gælder om at levere på målene.

Lige nu – og vi ved kun delvist hvorfor; krig, energikrise og fødevarekrise – går det på mange parametre den forkerte vej.

Så mens vi stadig afventer regeringens lovede 2022-rapport og med blikket rettet mod FN's midtvejsmøde og EU's afrapportering næste år må man desværre spørge, om vi helt overordnet er ved at miste pusten. 

Jeg er bange for det.

Verdensmålene bør være regeringsgrundlag

Det vil være synd og skam, for FN's bæredygtighedsmål har været med til at mobilisere bredt. Både virksomheder, græsrødder og medier.

Temadebat

Hvordan kan en ny regering hjælpe os i mål med verdensmålene?

I denne temadebat tager Altinget Verdensmål temperaturen på 2030-dagsordenen og spørger en række debattører, hvor de største svigt ligger, og hvad vi kan gøre for at få Danmark i mål i 2030.

  • Danskerne bruger over fire jordkloder om året. Hvordan kan politikere få bragt det tal ned? Og er danskernes forbrug politikernes ansvar?
  • Hvordan kan politikerne bidrage til mere ansvarligt forbrug og produktion?
  • Hvilke politiske forhandlinger bliver den mest afgørende for Danmarks bidrag til verdensmålene i næste valgperiode?
  • Hvad er det vigtigste, politikerne kan gøre for at få os i mål med verdensmålene?

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

I høj grad fordi de fik stærk og bred politisk opbakning. Her ligger en vigtig nøgle til at genoplive dem, holde dem i live og forny engagementet.

Den kommende valgkamp bør benyttes til det. Det bliver helt afgørende for indsatsen de næste 7,5 år, at alt ikke drukner i helt kortsigtede politiske initiativer. Arbejdet med FN's verdensmål er ikke – og må ikke blive til ufarlig "knaphulspolitik."

Det bør blive en af den næste regerings hovedopgaver. I regeringsgrundlaget.

Gennem en markant forbedring af bæredygtighedsvurderingerne af lovforslag, samt ved at supplere beregningerne af vores CO2-fodaftryk på verden med tal for fodaftrykket på en lang række vigtige ressourcer.

Alt sammen for at udvikle et styringssystem med tre bundlinjer: Ren økonomi, klima og miljø samt social målopfyldelse.

En grøn førernation?

Det kræver, at vi får os selv placeret på verdenskortet så ærligt som muligt.

Det handler om ressourceforbrug per indbygger, hvor vi hele vejen rundt ligger mægtig højt. Vi nåede i år "earth overshoot day" allerede 28. marts, som land nummer otte.

Vi kommer ikke uden om et personligt ansvar, der dog også ofte kan hjælpes på vej gennem forskellige politiske initiativer

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

I 1971 viste samme slags beregninger, at vi nåede dagen i december. Vi ved, vi kun er overgået af Bangladesh, når det handler om hvor stor en del af vores landareal, der er dyrket. Og vores CO2-udslip ligger cirka på gennemsnittet i Europa og kun lidt lavere end Kinas per indbygger.

Kun når det gælder vedvarende energi og energibesparelser lever vi op til egen forestilling om at være en "markant grøn førernation."

Det betyder, at det offentlige på lignende måde som de største virksomheder i EU i fremtiden skal arbejde med løbende bæredygtighedsrapportering med fokus på, hvor der er negativ effekt på klima, miljø, biodiversitet, arbejdsforhold og menneskerettigheder, samt dokumenterbare fremskridt mod målene. 

Indtil nu handler mit bidrag om politik. Ja, om mere politik. Og det er faktisk en afgørende del af at genvinde pusten. Også fordi virksomheder og den private sektor helt generelt har brug for nye rammer for at kunne navigere i den store omstilling. Det hjælper de mange EU- initiativer heldigvis med til, fordi rammerne dermed bliver fælles i hele det indre marked. Indsatsen i EU-samarbejdet bliver derfor ret afgørende. 

Vi kommer ikke uden om personligt ansvar

I regeringens egen analyse i handlingsplanen fra 2021 står mål 12 om bæredygtigt forbrug og blinker rødt sammen med biodiversitet og natur. Helt med rette. Og som den rigtig store udfordring. Også fordi det kræver både politik, folkeligt engagement og den store samtale.  

Vi har brug for politik, der kræver langt bedre produkter med lang holdbarhed, sikker viden om hvordan det er produceret og med ret til reparation.

Omlægningen af vores forbrug og nye vaner er nok den største ændring, vi står overfor, hvis vi skal nå rimeligt i mål mod bæredygtighed

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

Reel cirkulær økonomi med stadig mindre ressourceforbrug per indbygger. Men det kan jo ikke stå alene, så vi kommer naturligvis ikke uden om et personligt ansvar, der dog også ofte kan hjælpes på vej gennem forskellige politiske initiativer. Også vaner kan påvirkes af både politik, økonomi og fælles diskussioner. Nedgangen i kødforbruget viser, hvor vigtigt det er. 

Omlægningen af vores forbrug og nye vaner er nok den største ændring, vi står overfor, hvis vi skal nå rimeligt i mål mod bæredygtighed. Indsatsen og fokus på CO2-reduktioner er således kun en start. Og heldigvis hænger alting hænger sammen med alting.

En ny analyse fra EU-Kommissionens videncenter (JRC) viser eksempelvis, at en forlængelse af levetiden på mobiltelefoner på blot ét år vil kunne reducere udledningen af drivhusgasser, der svarer til at man fjerner én million biler fra de europæiske veje hver dag.

Jeg er ret sikker på, at eksemplet ikke står alene, når vi for alvor sætter ind for at få et bæredygtigt forbrug. Det vil blive fremskridt på rigtig mange områder samtidigt. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024