Kommentar af 
Michael Svane

Transportvirksomheder indgår i en fødekæde. Det er spis eller bliv spist

Vi har brug for at udvikle en sammenhængende og stærk industripolitik i EU, hvis EU-landenes konkurrenceevne skal styrkes. Det er tvingende nødvendigt, hvis ikke europæiske virksomheder skal sættes skakmat i fremtiden, skriver Michael Svane. 

Industripolitik har i mange år stået i skyggen af erhvervspolitik og globalisering, men vi har brug for at sætte skarpt på de industripolitiske ambitioner i Danmark som i EU, skriver Michael Svane.
Industripolitik har i mange år stået i skyggen af erhvervspolitik og globalisering, men vi har brug for at sætte skarpt på de industripolitiske ambitioner i Danmark som i EU, skriver Michael Svane.Foto: Ole Berg-Rusten/AP/Ritzau Scanpix
Michael Svane
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Spis eller bliv spist!

Det var ordene i maj 2024 fra Sallings administrerende direktør, Anders Hagh, da han præsenterede et historisk flot regnskab for 2023. Det bedste i virksomhedens knap 120 års levetid.

Det er en sætning, som har lydt gennem mange år. Og den er en vending, som vil lyde igen og igen.

Virkeligheden er, at verdenen og markederne udvikler sig i en retning, hvor appetitten på at spise konkurrenter og kollegaer vokser.

Læs også

Det gælder også danske virksomheder, der både spiser og bliver spist op.

I år har vi set eksempler som SAS og ikke mindst DSV.

SAS har nu fuldført transformationen fra at være konkurstruet til nu at genopstå i en ny og forbedret udgave. Dermed ser vi ind i et forhåbentligt stærkere og mere robust skandinavisk luftfartsselskab.

Dette er senest sket med annonceringen af 15 nye ruter til og fra Københavns lufthavn. Ude i horisonten tegner sig nok, at SAS bliver indlemmet i Air France/KLM, som i dag er medejer af det ny SAS. Eller i hvert fald med en øget ejerandel.

Industripolitik har i mange år stået i skyggen af erhvervspolitik og globalisering, men vi har brug for at sætte skarpt på de industripolitiske ambitioner i Danmark som i EU. Det er tvingende nødvendigt, hvis ikke europæiske virksomheder skal sættes skakmat i fremtiden.

Det er særdeles velgørende, at Havnepartnerskabet, der har offentliggjort en lang række anbefalinger den 30. september 2024, sætter fokus på, at erhvervshavnenes rolle indarbejdes i den generelle industripolitik.

Vi har brug for at gribe dybt i værktøjskassen, og her bør langt de fleste erhvervssektorer kunne finde et ståsted i den gammeldags industripolitik.

Naturligvis skal politikere ikke bestemme, hvilke sektorer, der skal overleve.

Transport og logistik spiller her en afgørende rolle ikke mindst, når de globale forsyningskæder sander til.

Michael Svane
Rådgiver, bestyrelser og rådsformand

Markedet er den bedste dommer for, om en virksomhed kan begå sig. Men vi skal heller ikke være tossegode eller lide af berøringsangst.  

Et godt sted at udvikle industripolitik er på områder, hvor vi har med kritisk infrastruktur, eller hvor vi som samfund er udfordret på forsyningssikkerhed.

Statsstøtte, som vi tidligere har bandlyst i Danmark, må nu på bordet igen. Det handler i bund og grund om erhvervslivets konkurrenceevne.

Transport og logistik spiller her en afgørende rolle ikke mindst, når de globale forsyningskæder sander til.

Inden for spedition og logistik er den helt store handel, at DSV har købt DB Schenker, og dermed indtager DSV pladsen som verdens største speditør. Det er DSV's hidtil største opkøb.

DSV har en formidabel evne til at købe op og hurtigt og effektivt sikre synergierne i kølvandet.

Med mit kendskab til DSV, og ikke mindst personer i og bag DSV, så er jeg ganske tryg ved, at opkøbet bliver en gevinst. Ikke at udfordringerne ikke er store, men DSV har en gennemprøvet strategi for at mestre store opkøb.

Selv om der er al mulig grund til at glæde sig over, at danske virksomheder har kræfter til opkøb, så lurer der i baggrunden en betydelig frygt for, hvordan EU og Europa kommer til at klare sig.

I det overordnede perspektiv har EU og Europa tabt terræn på den verdensøkonomiske scene. Det er svært at se, om og hvornår udviklingen vender. 

EU domineres af et kafkask regelværk, der skaber administrativt bøvl for erhvervslivet samtidig med, at innovation og forskning og udvikling halter bagefter i forhold til blandt andet USA.

Læs også

Den bekymrende status understreges senest i analysen fra den tidligere centralbankchef Mario Draghi. Analysen tegner et dystert billede af EU's konkurrenceevne, som beskrives som eksistentielt udfordret.

Dansk Erhverv har i ny analyse af produktivitetsudviklingen i EU og Danmark sammenlignet med blandt andet USA også tegnet et dystert billede. Hverken europæisk eller dansk produktivitet udvikler sig i samme grad som i USA.

Hertil kommer et udfordret og udfordrende Kina, der i den grad satser på ny teknologi med videre.

Armlægningen mellem Kina og EU handler navnlig om statsstøtte, hvor Kina i den grad har sat scenen. Tag blot udviklingen inden for elbiler og solceller.

Intet tyder i skrivende stund på, at Kina for alvor skruer ned for statsstøtten til kinesiske virksomheder. Det efterlader store dele af europæisk bilindustri, herunder navnlig den tidligere så stolte tyske bilindustri, i knæ.

Det bedste værn mod at blive spist eller i hvert fald at få den bedste pris, når man bliver spist, er stay hungry.

Michael Svane
Rådgiver, bestyrelser og rådsformand

USA har også taget ved lære af Kina, og mange europæiske, herunder danske virksomheder med ambitioner inden for grøn omstilling, søger i disse år til USA, hvor offentlige penge tilflyder virksomheder, der investerer i arbejdspladser i USA.

I fremtiden ser vi formentlig også et Indien, som også ønsker at træde ind på den verdensøkonomiske scene. I horisonten tegner sig et kapløb mellem Kina og Indien.

Uden for landekredsen sætter især de store tech-virksomheder deres præg på verdenshandlen og verdensøkonomien. De globale techgiganter har i dag så store økonomiske kræfter, at de stort set opkøber alle nye start-ups og dermed cementerer deres teknologiske og digitale fundament.

De har sulten, selvom de har en størrelse, der matcher mange andre økonomier.

Alle virksomheder indgår i en eller flere fødekæder. Det er spis eller bliv spist.  

Det bedste værn mod at blive spist eller i hvert fald at få den bedste pris, når man bliver spist, er stay hungry.

Et kendetegn ved udviklingen i DSV, der blev etableret tilbage i 1976 af helt almindelige danske vognmænd, er, at de hele tiden har haft appetit på at vokse.

Som transportmand glæder det mig voldsomt, at en dansk transportvirksomhed nu viser sig frem på den allerstørste scene!

Novo og DSV er danske virksomheder, der har vist vejen for mange andre. Selv om de er i to vidt forskellige sektorer, så har ingen af de to stillet sig tilfredse med status quo.

Læs også

Jeg håber, at DSV kan tjene som inspiration til navnlig EU, og at der nu for alvor bliver sat handling bag at styrke EU-landenes konkurrenceevne med videre.

Vi skal alle holdes til ilden.

Det gælder også EU, hvor vi har brug for at udvikle en sammenhængende og stærk industripolitik. Måtte Danmark gå forrest i den udvikling, herunder med regelafvikling.

Transportminister Thomas Danielsen har vist en del af vejen ved at ville skrotte 40 procent af reglerne på transportområdet.

Hvis ikke ja så gælder ordet: Spis eller bliv spist!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svane

Rådgiver, bestyrelsesmedlem og rådsformand
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024