Skarp specialist i grønne erhvervsfremme- og markedsordninger til Dansk Gartneri

Vil du være med til at sikre, at danskproducerede fødevarer og planter spiller en aktiv rolle i den grønne omstilling? Er du eksperten, der ved alt om tilskuds- og markedsordninger eller har en faglig basisviden, der gør, at du kan lære det og på den måde sikre vores medlemmer optimale produktions- og rammevilkår? Så er du måske vores nye fagkonsulent med ansvar for marked og tilskud.



Er du vores nye kollega?

Vores tidligere kollega på området er gået på pension, og vi søger derfor en ny og ambitiøs kollega. Du får et selvstændigt job, hvor vi forventer, at du selv kan løbe med bolden, men hvor vi også står klar til at støtte dig, dele viden og arbejde sammen. Dit primære arbejdsområde bliver at overvåge og have fokus på at optimere tilskudsordninger med relevans for gartnerierhvervet. Dertil følger en række forskellige erhvervs- og fagpolitiske opgaver, som kræver generel viden og forståelse fra jordbrugserhvervet. Disse opgaver kan spænde bredt fra vandplaner, økologiordninger, EU's naturlov, NGT, miljømærke, betalingsbetingelser for landbrugsprodukter, skatteforhold, byggetilladelser, nitratdirektiv og lignende.

Dine primære opgaver bliver at:

  • holde dig løbende orienteret om politikområderne i medier, netværk, EU mv.

  • opbygge og udbygge faglige og politiske netværk

  • vurdere konsekvenser af lov- og politikændringer på gartneriområdet

  • udarbejde oplæg til løsninger og medvirke i drøftelser og forhandlinger om de politiske udfordringer for gartnerierhvervet

  • kommunikere i relevante medier og på møder for medlemmer, bestyrelse mm. omkring konsekvenser af løsninger og ændringer i rammevilkårene og eventuelle resultater af vores indsatser

  • være central sparringspartner for Planteskole-sektoren i Dansk Gartneri.

Om dig

En oplagt kandidat kan være Cand.scient.pol, jordbrugsøkonom, agronom eller lignende, og har viden om og forståelse fra jordbrugserhvervet, særligt hvad angår tilskuds- og markedsordninger.

Desuden er du:

  • god til tal både som analyseværktøj og til at formidle budskaber

  • en dygtig formidler

  • ansvarsfuld, selvstændig og løsningsorienteret

  • god til at skabe og vedligeholde netværk

  • en god holdspiller.

Om Dansk Gartneri

Dansk Gartneri er gartnerierhvervets interesseorganisation og har til formål at sikre det danske gartnerierhverv de bedst mulige erhvervsvilkår. Dansk Gartneris medlemmer er gartnerier, frugtavlere, planteskoler og salgsselskaber, der fremstiller og sælger prydplanter, væksthus- og frilandsgrøntsager, frugt og bær og planteskoleprodukter.

Vi er er en mindre organisation, der arbejder med en stor dagsorden. Vi er ambitiøse, vi vil sætte dagsordener, vi vil være synlige, vi vil flytte os selv og verden. Alt sammen, fordi det betyder noget for Danmark og for vores medlemmer.

Om sekretariatet

Vi er et sekretariat med pt. 6 medarbejdere, der forventeligt snart bliver til 8 medarbejdere, som alle arbejder engageret for at sikre de bedste vilkår for vores medlemmer. Vi arbejder til dagligt ud fra vores sekretariat i København, men er ofte ude blandt vores medlemmer og interessenter – også i udlandet. Vi lægger vægt på et bredt samarbejde og en troværdig tilgang til branchens udfordringer, når disse drøftes og søges løst i en konstruktiv dialog med myndigheder og politikere.

Vi tilbyder lønforhold, som matcher din erfaring og dine kvalifikationer, ligesom vi tilbyder sundhedsforsikring, gruppelivsforsikring og fuldtidsulykkesforsikring, samt en god kantineordning.

Henvendelse

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Peter Larsen-Ledet på tlf. 2216 7714.

Ansøgning

Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Ansøgningsfrist

Senest den 20. oktober 2024 men meget gerne før.

Planen er at holde 1. samtaler d. 22./23. oktober og 2. samtale d. 29./30. oktober 2024.
Landbrug & Fødevares HR-funktion bistår ved rekrutteringsprocessen.

Tiltrædelse:

1. december 2024 eller tidligere

Arbejdssted:

Buen, Vesterbrogade 6, 3. sal, 1520 København V

Når vi rekrutterer i Dansk Gartneri lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder, og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024