Vil Brexit øge pres på danske arbejdsvilkår? Fagforeninger håber det bedste, men frygter det værste
KONSEKVENS: For arbejdsmarkedets parter har det været afgørende, at brexit-aftalen holdt briterne fast på EU's standarder for løn- og arbejdsvilkår. DA er trygge ved aftalen, mens der er større skepsis i fagbevægelsen.
![3F og Dansk Arbejdsgiverforening er uenige om, hvorvidt Brexit-aftalen i praksis vil sikre, at danske lønmodtageres løn-og arbejdsvilkår ikke bliver forringet.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/203207/76050.jpg)
![Cecilie Toft](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5300-cecilie-toft-2-48.jpg)
Cecilie Toft
JournalistpraktikantI forhold til håndhævelsesmekanismerne på ”spillebanen” havde ønsket os en Ferrari, men i stedet fik vi en Saab. Og nu skal vi arbejde med at få det bedste ud af den Saab.
Peter Kaae Holm
EU-politisk ansvarlig hos 3F
Julens aftale mellem EU og briterne udløste et lettelsens suk blandt arbejdsmarkedets parter, fordi den i vid udstrækning holder hånden under de 400.000 danske arbejdspladser, der er afhængige af samhandel med briterne.
Men kigger man længere ned i detaljen, er der mere usikkerhed om brexit-aftalens konsekvenser for det danske arbejdsmarked.
Det gælder især spørgsmålet om, hvorvidt Storbritannien fremover vil blive forpligtet til at leve op til EU's krav til arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder.