Ekspert: Finanspagten er kun symptombehandling

Lige nu skubber vi problemerne foran os. Men de går ikke væk. Allerede i februar kan vi tale om Italiens problemer igen. Inden for det nærmeste års tid tror jeg derfor, at vi skal have endnu en pagt. Forhandlingerne om, hvordan euroen og det økonomiske samarbejde skal se ud i fremtiden, er kun lige startet.

Derek Beach
Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

Mandag skal Helle Thorning-Schmidt mødes med EU's regerings- og statschefer for at blive enige om den meget omtalte finanspagt. Pagten blev til efter dramatiske forhandlinger i november og skal sætte skik på økonomien i EU, særligt inden for eurozonen.

Men finanspagten indeholder reelt set ikke noget nyt. Og det er yderst tvivlsomt, om den overhovedet vil fikse de problemer, der er i eurozonen. Det vurderer EU-forsker og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach.

"Jeg er meget skeptisk. Det er i høj grad symbolpolitik forstået på den måde, at der ikke rigtigt er noget nyt i finanspagten. Det eneste nye er den såkaldte gældsbremse, men den er i de seneste forhandlinger blevet så udvandet, at det er tvivlsomt, hvad den får af konsekvenser," siger Derek Beach.

Tysk indenrigspolitik
I den seneste udgave af finanspagten er der nemlig ændret i formuleringerne omkring den såkaldte gældsbremse, så det ikke længere er et krav, at den skal indskrives i grundloven. Nu er det i stedet noget i retning af, at landene skal skrive under på, at de vil overholde EU's gældsregler - og det har man jo allerede gjort igennem traktaten, forklarer han.