Andre partiers presseafdelinger kan lære meget af Pia Kjærsgaards rizz

Det kunne eksempelvis være en bager, der holder en kage op og siger, den "hits different", en ejendomsmægler, der siger, at en sydvestvendt altan "slaps" og så videre og så videre. Og så griner vi lidt af generationsforskellene indtil næste virale trend. 

Faktisk er Dansk Folkeparti ikke engang det første danske parti, der springer på. For tre dage før videoen med Pia Kjærsgaard lavede Alternativet stort set den samme video, hvor Torsten Gejl siger, at en plante har "main character energy."

Forskellen er, at Dansk Folkepartis video på TikTok pt. har 71.000 likes, mens Alternativets har 13.900. På Instagram; 28.200 vs. 1.500.

Hvorfor nu det? Hvordan kan det være, at Alternativet, som altid har appelleret til unge vælgere, bliver slået så hårdt af de ældre vælgeres foretrukne parti? Jo, det handler – for at blive i lingoen – om vibes.

Dansk Folkeparti er gået uskadt igennem et minefelt, langt de fleste helt undgår at sætte fod i.

Morten Reimar

Der var engang, hvor kommunikationsafdelinger på og udenfor Christiansborg troede, det handlede om at være med på enhver online trend uanset hvad, for på den måde at være med på beatet og få sine likes og sin reach. Det tog bare overhånd. 

Nogle kan nok huske et eksempel med tidligere formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen. Han lagde i 2016 en video på Facebook, hvor han lavede et 'bottle flip,' altså at kaste en vandflaske, så den lander på højkant, som var en ting dengang. 

Det blev en enormt populær video og gav også flere artikler i de traditionelle medier. Så han gentog succesen. Igen og igen, til der ikke var flere, der grinte med, men det bare var gået hen og blevet pinligt. Han endte i stedet for at være sjov og ungdommelig med at være pinlig og out of touch.

Så var der daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V), der lavede et 'dizzy goal,' hvor han drejede 13 gange rundt om sig selv og sparkede en bold i mål. Angiveligt for at markere FN's verdensmål. Modtagelsen var ikke udelt positiv.

Helt galt gik det for den skandaleombruste borgmester i København, Anna Mee Allerslev (R), da hendes shitstorm var på sit højeste. Hun lavede nemlig en video i et på det tidspunkt populært format, hvor hun går ned ad gaden og svarer på indstuderede spørgsmål, som eksempelvis om hun bedst kunne lide Sex & The City eller Game of Thrones.

Det reddede ikke hendes politiske karriere, men var i stedet med til at underbygge fortællingen om hende som en verdensfjern elfenbenstårns-politiker, der ikke forstod den alvor, hun var havnet i. 

På grund af de tre og talrige andre eksempler svingede pendulet den anden vej, og kommunikationscheferne begyndte at advare imod at lave fjollede videoer. Risikoen for at ramme ved siden af var simpelthen for stor, og så var det bedre at lade være.

Den tendens holder stadig i nogen grad ved. Det betyder ofte, at når nogen i en kommunikationsafdeling foreslår at lave en sjov video i et eller andet format, er der gerne en form for mellemleder, der siger, at det da ville være endnu sjovere, hvis partiets landdistriktsordfører stod op ad en ensfarvet væg og talte for at hæve kørselsfradraget. Og sådan har idéer det med at dø, når der kommer en mellemleder ind i lokalet.

Uanset hvad vil mange nok indvende, at man ikke får en pind at vide om Dansk Folkepartis politik ved at se et politisk ikon sige uforståelige ord forskellige steder på Christiansborg. Men det er jo heller ikke meningen. Det er der masser andre muligheder for, eksempelvis på deres netop afholdte årsmøde. 

I en mere og mere trængt politisk verden er vælgernes opmærksomhed guld.

Morten Reimar

Til gengæld er der sandsynligvis flere, der har set Pia-videoen end årsmødet, og langt flere, der ikke stemmer på dem i forvejen. I en mere og mere trængt politisk verden er vælgernes opmærksomhed guld, ingen partier kan være for fine til at sige nej til. 

Og så vil jeg også argumentere for, at det er en god form for opmærksomhed, manglen af kalorier uforsagt. For videoen præsenterer Dansk Folkeparti som et parti med overskud. Det kræver nemlig overskud at kunne tage pis på sig selv og have selvironi.

Men det skal naturligvis kunne genkendes af modtagerne. Det er derfor, Alternativets video ikke fungerer nært så godt. I vælgernes optik er det et parti i desperat underskud, og selvom Dansk Folkeparti også har stået et bedre sted, er de ikke i samme grad truet på deres overlevelse.

På samme måde kan Alex Vanopslagh (LA) godt lave sjove videoer, mens det ville virke utidigt af Moderaterne. Det er ikke bare et spørgsmål om at underholde teenagere et par sekunder, men om at sende et signal til verden: Vi er på vej frem, og vi har masser overskud.

Det handler om vibe. No cap.