Følg Folketingets åbningsdebat: Christian Rabjerg tirrede Lidegaard og Ole Birk

Torsdag samles politikerne til maratondebat i forbindelse med Folketingets åbning. Altingets analytikere følger med fra morgen til aften og giver dig de vigtigste nedslag. 

3. oktober løber Folketingets åbningsdebat endnu engang af stablen.
3. oktober løber Folketingets åbningsdebat endnu engang af stablen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Martin MauricioKatrine Falk LønstrupMalte BruhnEsben SchjørringErik Holstein


Klokken 09.00 går det løs.

Første tirsdag i oktober åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) traditionen tro Folketinget og bød velkommen til et nyt folketingsår. I dag samles Christiansborgs politikere derfor til mange timers åbningsdebat i folketingssalen.

Altinget følger debatten fra morgen til aften, hvor politisk redaktør Esben Schjørring og politisk kommentator Erik Holstein løbende analyserer de politiske sværdslag og ikke mindst de kollegiale jokes og stikpiller.

Når folketingsformand Søren Gade (V) har ringet ind og åbnet ballet, bliver Socialdemokratiets politiske ordfører den første til at indtage talerstolen.

Herefter følger partiledere og politiske ordførere fra Folketingets øvrige ti partier samt de nordatlantiske folketingsmedlemmer og de løsgængere, der ønsker at tale til folketingssamlingen.

Når alle, der ønsker det, har fået ordet, går Mette Frederiksen på talerstolen.

Christian Rabjerg tirrede Lidegaard og Ole Birk

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, havde pensionsboksehandskerne på, da han indtog Folketingets talerstol. Og det var med et udtalt ønske om, at Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, og Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance ville dukke op og tage en tur i ringen med ham.

For socialdemokraterne ønsker et nyt og med Rabjergs ord ”socialt retfærdigt” pensionssystem, hvor – sådan måtte man forstå det – tid på arbejdsmarkedet skal være en faktor og ikke kun gennemsnitsalderen, som det er i dag. En position, der ikke deles af Venstre og især ikke Moderaterne.

Oppositionen både til venstre og højre i salen benyttede øjeblikkelig chancen til at lægge pres på regeringen for at sætte gang i forhandlingerne nu, sådan som også Lars Løkke Rasmussen har krævet. Her var Rabjergs parade en henvisning til den opdatering af talmaterialet om pension, som SVM-regeringen indtil videre er blevet enige med hinanden om, og som skal være klar omkring jul.

Dermed fik han befæstet den dobbeltposition, Socialdemokratiet gerne vil have i pensionsdebatten, hvor man kan markere og tilkendegive efter behov. Omvendt bliver det virkelig interessant, hvordan Venstre og Moderaterne vil placere sig. Men lige nu er SVM-partierne i gang med bemærkelsesværdig øvelse, hvor alle tre både er i regering og opposition samtidig. 

Opdateres ...

Om åbningsdebatten

Talerækken på Folketingets talerstol:

  • Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet
  • Jan E. Jørgensen, politisk ordfører for Venstre
  • Inger Støjberg, partiformand for Danmarksdemokraterne
  • Signe Munk, politisk ordfører for SF
  • Alex Vanopslagh, partiformand for Liberal Alliance
  • Monika Rubin, politisk ordfører for Moderaterne
  • Mona Juul, partiformand for Konservative
  • Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten
  • Morten Messerschmidt, partiformand for Dansk Folkeparti
  • Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale
  • Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet
  • Aki-Matilda Høegh-Dam, grønlandsk folketingsmedlem for Siumut
  • Aaja Chemnitz, grønlandsk folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
  • Anna Falkenberg, færøsk folketingsmedlem for Sambandsflokkurin
  • Sjúrður Skaale, færøsk folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin
  • Folketingsmedlemmer, der står uden for partigrupperne (løsgængere)

Efter hver tale vil de øvrige folketingsmedlemmer have mulighed for at stille spørgsmål og diskutere med den partileder eller ordfører, der står på talerstolen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024