Debat: Politisk aftale kan give dansk biotek luft under vingerne

Af Betina Hagerup, Tina Sejersgård Fanø, Thomas Brorson Pedersen, Winnie Bügel og Morten Sommer
Hhv. direktør for markeder i Dansk Erhverv, Executive Vice President, Agriculture & Industrial Biosolutions i Novozymes, CEO for Pond Global A/S, Corporate Vice President Compliance and Corporate Affairs i Chr. Hansen, og professor på DTU

Dansk økonomi har fået en kæberasler af coronakrisen, hvilket ikke mindst skyldes situationen på eksportmarkederne. Derfor er det helt rigtigt set af regeringen, at der var brug for en genstart af en række centrale sektorer, der alle skal være med til at trække samfundsøkonomien op i omdrejninger igen og sikre, at noget af det tabte siden marts 2020 bliver indhentet.

Regeringen og en række forligspartier gav med sommerpakken fra juni 2020 bolden op, og siden starten af august og indtil midten af september har udvalgte virksomheder, erhvervs- og brancheorganisationer, fagbevægelsen og offentlige myndigheder arbejdet tæt sammen for at præsentere en række konkrete her-og-nu-anbefalinger, der alle vil give eksporten et tiltrængt skub i ryggen.

Partierne har netop afsluttet forhandlingerne om eksportpakken, om hvilke af de i alt 96 anbefalinger, der skulle finansieres af den i alt knapt halve milliard kroner, som var afsat til formålet. I genstartsteam for life science og biotek var en af de i alt fem anbefalinger, at der skal formuleres en national strategi for biotek med en dertilhørende analyse, der kortlægger sektorens eksport-, beskæftigelses- og samfundsøkonomiske potentiale.

Med torsdagens aftale er der givet håndslag på, at der skal gennemføres en analyse af eksportpotentialer og -markeder, samt afklaring af regler og barrierer inden for bio solutions, for dansk life science og biotek. Det er vi meget glade for, da det er et godt første skridt til at konsolidere den danske styrkeposition inden for biotek.

Biotek i verdensklasse
Bioteksektoren udvikler morgendagens grønne klimaløsninger til en lang række sektorer, der ellers har svært ved at lave substantielle CO2-reduktioner. Biotek kan for eksempel bidrage til sektorer såsom fødevarer-, landbrug, transportsektoren, sundhed, plastik- og tekstilproduktion, der pt. repræsenterer nogle gordiske knuder, som alverdens beslutningstagere klør sig i nakken over, fordi de er vigtige for samfundets fortsatte fremdrift, samtidig med at de udleder alt for meget CO2.

Vores forskningsmiljøer er i verdensklasse og eksempelvis ligger DTU i top fem over verdens førende universiteter inden for biotek, hvilket er helt uhørt for et land af vores størrelse.

Det er vanskeligt at forestille sig hvordan danske og europæiske politikere skal nå i mål med deres ambitioner om at reducere CO2-udledning, madspild, pesticidanvendelse, mikroplast, kemikalieforbrug, sikre grønnere transport og andre valgløfter, hvis ikke biotek-sektoren leverede den teknologiske innovation på hver af disse områder.

Partierne bag torsdagens aftale om en eksportpakke har ramt helt rigtigt: Hvis Danmark skal forløse sit potentiale inden for biotek, er der brug for en analyse af eksportpotentialerne samt en afklaring af regler og barrierer. Der bør formuleres en egentlig national strategi, der bør munde ud i en række konkrete initiativer.

Baggrunden er, at Danmark har en politisk ikke-erkendt og på mange måder hemmelig styrkeposition inden for det bioteknologiske område. For eksempel har danske forskere og virksomheder taget 3-8 gange så mange patenter pr. capita siden 1980, som de øvrige mest patenterende lande har taget på dette område (ATV, 2020). 

Vores forskningsmiljøer er i verdensklasse og eksempelvis ligger DTU i top fem over verdens førende universiteter inden for biotek, hvilket er helt uhørt for et land af vores størrelse. Selv når vi sammenligner os med for eksempel Kina, har Danmark på nuværende tidspunkt reel slagstyrke, men det vil ikke vare ved uden en klar politisk prioritering af sektoren.

Vi taler med andre ord om en brumbasse, der kun flyver, fordi den ikke ved, at den ikke burde være i stand til det, og på et tidspunkt vil den blive overhalet af andre lande, hvis bioteksektorer får en helt anden politisk opmærksomhed og prioritering end den danske.

Eksportpotentialet
Udover at bidrage til at få skabt den grønne omstilling, rummer de danske virksomheders forskning og produkter et stort eksportpotentiale: Målt på drivhusgasudledningen er markedet for klimaløsninger inden for transport, landbrug og fødevarer dobbelt så stort som det grønne marked for løsninger til energisektoren – dvs. vindmøller og energieffektive løsninger.

Med Kinas melding om, at landet vil være CO2-neutralt i 2060, er der lagt yderligere i ovnen til at efterspørgslen på biotekløsninger vil nå nye højder og man må forvente at andre lande vil følge trop. Eksportmulighederne synes enorme.

Her har Danmark indenfor bioteknologiske klimaløsninger eller blot bio solutions en styrkeposition med førende globale virksomheder som Novozymes, Chr. Hansen samt en underskov af SMV’er og start-ups som Pond er klar med fremtidens grønne løsninger.

Fælles for de nye grønne løsninger er, at de møder udfordringer og barrierer for eksport, da standarder, markedsforskrifter, regler, test osv. er skrevet i den ”fossile” og ”kemiske” verden tilpasset fortidens fossile og kemiske samfund. Så på samme måde som udbredelsen af vindenergi i 1980’erne nødvendiggjorde en grøn opdatering af de ”fossile” markedsforskrifter på elmarkedet, er der behov for samme grønne opdatering af regulering, der på nuværende tidspunkt bremser nye grønne bioteknologiske klimaløsninger.

Behov for klar politisk prioritet af biotek som sektor
Erhvervslivet har set lyset i biotek – det skyder op med små nye selskaber og de store selskaber konsoliderer sig, der forskes på livet løs overalt, og både forskningsverdenen og fondene følger trop med store investeringer i området.

Det eneste – men vigtige – Danmark mangler pt. er politisk forståelse for at prioritere denne sektor – både ud fra en klimabetragtning, men også af kølige samfundsøkonomiske overvejelser. Der var gode takter i den grønne forskningsstrategi, som regeringen netop har præsenteret, men der er stadig behov for en egentlig politisk prioritering af sektoren, hvad angår bl.a. rammevilkår.

Vi håber derfor, at torsdagens aftale om en analyse med mere for biotek bliver startskuddet på at sektoren får en klar og utvetydig politisk prioritet på Christiansborg og Slotsholmen. Fra branchens side ser vi frem til at bidrage aktivt til analysen og indgå i opfølgningen og det fremtidige arbejde for at videreudvikle en stærk dansk styrkeposition.