DI Fødevarer: Plantefondens formål er også en smagssag

At der skal nedsættes en ny plantefond, er gode nyheder for det danske fødevareerhverv, for de danske forbrugere og ikke mindst for klimaet.

Med bred opbakning i Folketinget blev plantefonden tidligere i efteråret nedsat på baggrund af landbrugsforliget, og fra næste år og frem til 2030 vil fonden årligt få 75 millioner kroner i ryggen til at accelerere den grønne omstilling af danskernes tallerkener.

Og umiddelbart vil der være opbakning nok at hente til arbejdet. Der er politisk enighed om, at plantebaseret kost skal prioriteres og udvikles. Hos DI Fødevarer mærker vi i øjeblikket, hvordan det spirer frem med nye produkter hos vores medlemsvirksomheder, og mange nye virksomheder kommer til og starter med et værdigrundlag, der ønsker at gøre deres del for, at danskerne kan spise mere bæredygtigt.

Det sker i sidste ende også, fordi danskerne efterspørger det. Undersøgelser viser, at endnu 26% af unge mellem 18-29 år lægger vægt på klimavenlighed, når de handler ind – og det skal vi som branche selvfølgelig give dem mulighed for. Det er et tal, der skal accelereres, men overordnet er både politikerne, virksomhederne og danskerne er klar til at sætte flere planter på gaflen.

Grønne løsninger må ikke strande i køledisken

Plantefonden er derfor et kærkomment projekt, som vi nu skal få sat på gode skinner mod ambitionen bag fonden; nemlig at få flere danskere til at spise plantebaseret. Det kræver imidlertid, at vi har målet og forbrugerne for øje.

Når skinnerne for plantefondens arbejde inden længe skal lægges, skal og må vi derfor holde fokus på, at den plantebaserede kost kun bliver en succes, hvis danskerne har lyst til at spise den.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

I øjeblikket er plantefondens formål så bredt defineret, at vi nemt risikerer, at fokus ender på at udvikle den mest næringsrige ært eller en særlig frugtbar rødbedeplante.

I sig selv kan begge projekter tage os et lille skridt mod den grønne omstilling, men hvis ingen af delene smager godt, hjælper de os så nærmere flere grønne måltider i en travl hverdag?

Vi må starte, hvor vi ved, det virker. Vi må starten med smagen. Smagsoplevelsen er uadskillelig fra råvarer og måltider, og hvis vi eller vores børn ikke kan lide duften, følelsen og smagen af vores aftensmad, så kommer vi ikke til at lave den pågældende ret igen.

Plantefondens indsats skal derfor også være fokuseret på at udvikle aromaer, konsistens og tilberedningsmetoder, der sikrer, at de grønne løsninger i fremtiden ikke strander i køledisken, men når ned med hjem i indkøbskurven og hele vejen ned i danskernes maver.

Danskerne skal have lyst til at spise det

I de senere år ser vi især, hvordan metoder som fermentering er vundet frem. Igen, dristes man til at sige, da fermentering jo i flere tusinde år har været en del af mange køkkener. Men et nyt fokus på plantebaseret kost har åbnet manges øjne for, hvordan mikrobakterier og gæringsprocesser kan tilberede de bønner, kål og ærter, som vi bør spise flere af i fremtiden.

Fermenteringen er en konkret tilberedelsesmetode, som gør det lettere for danskerne at spise grønt med god smag, om det er fermenterede bønner, kimchi eller tempeh. Og vi skal have flere af den slags løsninger, der giver forbrugerne muligheden for at vælge planter til.

Især, hvis de kan bygge videre på de sunde råvarer, som sortsudvikling giver os. For en optimering af råvarer kommer kun dem til gode, der i forvejen vælger grøntsager til, når de laver mad. Den resterende gruppe skal vindes over med den gode smag.

Min opfordring er derfor klar. Skal Plantefonden nå sit mål, kræver det, at vi ikke kun fortaber os i sortsudvikling, næringsoptimering og råvarernes vej til detailhandlen. Grøntsagerne skal også den sidste vej fra supermarkedet, hjem til forbrugerne og på tallerkenen.

Når skinnerne for plantefondens arbejde inden længe skal lægges, skal og må vi derfor holde fokus på, at den plantebaserede kost kun bliver en succes, hvis danskerne har lyst til at spise den.