Dyrlæge: Svineproducenter er ikke skyld i udbredelsen af MRSA

Af Flemming Møller
Dyrlæge og tidligere MF for Venstre

Det lyder som en vittighed, når professor Kolmos anklager svineproducenternes formand for at udtale sig om noget, han ikke har forstand på. For det er jo netop det, professoren selv gør igen og igen, når han udtaler sig om medicinanvendelse og resistensudvikling i svineproduktionen. Og når han i øvrigt gør sig klog på andre veterinære forhold. At professortitlen giver ham autoritet, og store dele af pressen kalder ham ekspert, gør bestemt ikke sagen bedre.

Et eksempel er hans påstand om, at antibiotikaanvendelsen i danske svinebesætninger er årsag til udbredelsen af husdyr-MRSA i Danmark. Det er ikke korrekt.

Dels stammer smitten fra udlandet, dels har ekspertudvalget netop beskrevet, at antibiotika ikke har væsentlig betydning for smitte mellem besætninger, og at det kun ved intensivt forbrug kan have betydning for udbredelsen mellem dyrene i samme besætning (se afsnittet, ”Betydningen af antibiotikaforbruget for spredning af husdyr-MRSA” på side 25 i Ekspertgruppens rapport).

Alligevel fortsætter professoren med sin forkerte påstand og forlanger på den baggrund antibiotikaforbruget i svineproduktionen yderligere nedsat, selv om det netop her er blevet nedsat markant i flere omgange, mens humansektoren halter bagefter.

Dansk svineproduktion smitter ikke gennem eksport
Professoren har tilsyneladende ikke kendskab til den globale udbredelse af husdyr-MRSA, når han beskylder dansk svineproduktion for at sprede smitte gennem eksport af levende dyr. Det må jo skyldes en misforståelse, da bakterien allerede er udbredt i alle de lande, der eksporteres til. De fleste fik den, før den kom til Danmark.

Det er også en misforståelse, at man i Danmark kunne have stoppet udbredelsen af husdyr-MRSA alene ved at hindre smittede besætninger i at sælge avlsdyr. Det har man prøvet i Norge uden det store held, selvom svineproduktionen her er mindre, mere spredt og foregår i mindre besætninger.

Professoren har tilsyneladende ikke kendskab til den globale udbredelse af husdyr-MRSA, når han beskylder dansk svineproduktion for at sprede smitte gennem eksport af levende dyr. 

Flemming Møller
Dyrlæge og tidligere MF for Venstre

Med almindeligt kendskab til smittebeskyttelse mellem svinebesætninger har den tanke da heller ingen gang på Jorden. Dels medfører smitten ingen symptomer, man kan reagere på, dels kan rigtig mange dyrearter, inklusive mennesker, overføre smitte indbyrdes.

Smittede danskere har milde symptomer på husdyr-MRSA
Det er til gengæld korrekt, at der formentlig findes cirka 12.000 personer i Danmark, der er smittede med husdyr-MRSA.

Det betyder ikke, at de er syge, men at de bærer smitten på hud eller slimhinder. Det er dog værd at bemærke, at kun cirka 200 personer hvert år modtager lægebehandling for infektion med husdyr-MRSA (CC398). Det rimer ikke med professorens påstand om, at mange bliver syge af smitten. Særlig når de fleste infektioner er ukomplicerede hudinfektioner, der primært rammer staldpersonale.

Helt galt går det for professoren, når han påstår, at ældre og svage dør af infektion med husdyr-MRSA.

Det er en forkert og helt urimelig skræmmekampagne over for svage og ældre mennesker. De få tilfælde der har været af dødsfald i forbindelse med husdyr-MRSA i Danmark (7 i alt), har alle drejet sig om indlagte patienter, der var svækket af anden alvorlig sygdom.

De 7 tilfælde dækker alle patienter, der er døde inden for en måned, efter at de er konstateret smittet - uanset den faktiske dødsårsag. Det er således ikke afgørende, om det er infektionen eller den grundlæggende sygdom, de er døde af.

Men det er selvfølgelig ikke nogen naturlov, at svin har MRSA. Det har professor Kolmos helt ret i.

Det hænger ganske enkelt sammen med, at husdyr-MRSA oprindeligt var en stafylokok hos mennesker, der er muteret til miljøet hos svin. Ellers hører det nærmest til sjældenhederne, at samme bakterie smitter forskellige dyrearter, som nu for eksempel svin og menneske.

Og derfor skulle professoren hellere koncentrere sig om resistensproblemerne, der hvor de findes, nemlig i humansektoren. Det er også det område, professoren selv har ekspertise i. Så kunne han med fordel overlade det veterinære område til eksperterne på det område, nemlig veterinærerne.