Eksisterende mærker trues

Af Per Clausen
Landbrugs- og fødevareordfører, Enhedslisten

Et nyt mærke vil true med at undergrave de eksisterende mærker og dermed mulighederne for at sælge økologiske fødevarer.

Per Clausen (EL)
Landbrugs- og fødevareordfører

Det er en helt åbenlys god ide at arbejde for øget dyrevelfærd, styrkede valgmuligheder og forbrugerinformation. Det handler om at løfte dyrevelfærden både i bredden (alt kød) og dybden (højvelfærdskød). Det er imidlertid vigtigt, at dette sker på en måde, hvor vi reelt får mere og ikke mindre dyrevelfærd, og hvor vi ikke ødelægger velfungerende eksisterende ordninger.

Det ville også få miljømæssige konsekvenser, eftersom sprøjtefri, økologiske landbrugsarealer risikerer at forsvinde.

Per Clausen (EL)
Landbrugs- og fødevareordfører

En af Danmarks styrker er de eksisterende mærkningsordninger for dyrevelfærd, Ø-mærket og DB-mærket, som er velkendte, og som har en høj troværdighed. Ø-mærket for eksempel, kendes af 98 procent af befolkningen, og otte ud af ti har tillid eller høj tillid til mærket. Det kræver både mange ressourcer og megen tid at opbygge det kendskab og den tillid. Derfor er der meget store fordele i at bygge fremtidige indsatser for dyrevelfærd på disse eksisterende mærker. I forhold til disse mærker kunne der opnås meget ved at satse på at styrke vareudvalg, tilgængelighed og forbrugerinformation.

De små skridt skal anerkendes, men ikke mærkes.

Per Clausen (EL)
Landbrugs- og fødevareordfører

Økologiske producenter trues
En ny mellemvare (mellem disse to mærker og konventionelt kød) som sælges på ”dyrevelfærd”, vil for det første have meget svært ved at opnå den samme troværdighed som de eksisterende mærker. Hertil kommer, at et nyt mærke vil true med at undergrave de eksisterende mærker og dermed mulighederne for at sælge økologiske fødevarer. Der skal ikke meget til for at vælte og lukke flere af de eksisterende økologiske producenter. Det ville også få miljømæssige konsekvenser, eftersom sprøjtefri, økologiske landbrugsarealer risikerer at forsvinde. Nye mellemvarer vil også kapre økologisk kødsalgs potentielle vækst ved, at billigere varer sælges på ”dyrevelfærd” på bekostning af højvelfærdsprodukter.

Hollandsk model
Ved siden af disse to eksisterende mærker skal der også gøres en indsats for at hæve dyrevelfærden bredt i den danske detailhandel. Det kan for eksempel ske gennem det, hollænderne kaldte en ”New Retail Standard” for animal welfare. En model, som kræver nogle få, effektfulde forbedringer, der gælder for al fersk kød solgt i butikkerne. Skulle det ikke lykkes at få alle detailhandelsinteresser til at indgå aftaler med Dyrenes Beskyttelse om forbedret dyrevelfærd, kunne de toneangivende aktører vælge en ny standard for deres allerede eksisterende kvalitetsmærker. En model som den hollandske, med aftale på nogle få afgørende velfærdspunkter og årsmål, vil kunne gennemføres i Danmark, uden at der etableres en ny mærkningsordning. Dette kunne eventuelt gennemføres via en række bilaterale aftaler med Dyrenes Beskyttelse. 

Dyrevelfærd i Centrum
Det er langt lettere at rose positive skridt, der løfter bunden, end at forsvare en velfærdsmærkning, en anprisning og lovning til forbrugerne på basis af disse samme justeringer.  De små skridt skal anerkendes, men ikke mærkes. Det er forskellen mellem at kunne fokusere på de positive skridt og skulle forsvare, hvorfor der ikke er mere. Det er også forudsætningerne for både at opnå et generelt løft i dyrevelfærden og understøtte de producenter, der reelt går i spidsen, når det handler om at sætte hensynet til dyrevelfærd, miljø og natur i centrum.