Tænketank med opfordring til trepartsminister: Der er brug for en arealstrategi for at nå grønne mål
Der er brug for en arealstrategi, hvis regeringen vil nå en bæredygtig omstilling af det danske landskab. Sådan lyder det fra tænketanken Concito i en ny rapport, hvor de peger på lovgivning, lokal inddragelse og nye forretningsmodeller som vejen til at nå målene i treparten.
Marie Møller Munksgaard
JournalistDer er brug for mere end den trepartsaftale, regeringen forhandler med Folketingets partier, hvis Danmark skal kigge ind i en bæredygtig fremtid.
Derfor bør regeringen lave en arealstrategi, der kigger 25 år ud i fremtiden og samtænker de mange forskellige prioriteter for det danske landskab: klima, natur, landbrug, grøn energi og vandmiljø.
Sådan lyder det fra den grønne tænketank Concito i en ny rapport om fremtidens arealanvendelse.