Debat

Er myndighederne ved at gøre fødevarer til lægemidler?

DEBAT: Kravene til de nye anprisninger på europæiske fødevarer skal ikke være for stramme, mener Lisbeth Munksgaard fra Danisco, for det er mad – og ikke medicin, vi spiser.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Senior Manager Lisbeth Munksgaard
Senior Manager i Danisco

I 2007 trådte EU's anprisningsforordning i kraft. Forordningen skal sikre en harmonisering af anprisninger i EU. Det er formålet at etablere en positivliste over tilladte sundhedsanprisninger. Forordningen skal sikre, at forbrugerne får let forståelige oplysninger om fødevarers betydning for sundheden, som kan dokumenteres, og som ikke er vildledende. Dette bakkes fuldt ud op af både den private og den offentlige fødevaresektor.

Siden forordningen trådte i kraft har medlemslandene i Europa indhentet forslag til anprisninger og dokumentation herfor hos fødevarevirksomhederne. Landenes myndigheder har sendt materialet til det europæiske fødevareagentur, EFSA. EFSA har derefter ved hjælp af en række ekspertpaneler vurderet de indkomne forslag. I alt er der indsendt 44.000 forslag, som EFSA siden har kogt ned til knap 4200. EFSA er netop begyndt at udsende afgørelserne på denne vurdering.

Medicin eller fødevarer
De første afgørelser har været ventet med spænding. Et væsentligt spørgsmål er, hvor stramt EFSA tolker kravet til klinisk dokumentation for sundhedsvirkning. Der skal ikke herske tvivl om, at industrien ønsker, at de anpriste virkninger også er fuldt dokumenterede. Derimod ønsker vi ikke, at fødevarer skal gøres til lægemidler. Hvis det kræves, at fødevaren skal kunne kurere en sygdom, hvor der er klare symptomer, er der så ikke snarere tale om medicin end om fødevarer?

EFSA bør i deres krav til dokumentation skele til de krav, der har været sædvane for kosttilskud. Der skal kunne dokumenteres en ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt af fødevaren. Men effekten skal befinde sig inden for normalområdet for de kropslige funktioner.

De første afgørelser fra EFSA tyder på en stram fortolkning, der ligger tæt op ad lægemiddelvurderinger. Hvad skyldes det? Har EFSA ikke forståelse for forskellen mellem fødevarer og lægemidler? Eller skyldes det snarere, at der mangler valide testmetoder, der kan afsløre at kroppen er i en ubalance, som kan genoprettes?

Fokus på sundhed
Uanset årsagen, så er det en forkert vej. Der er ikke tale om lægemidler, men fødevarer. Anprisninger skal fremme forbrugernes fokus på sundhed, deres mulighed for at vælge sundt på baggrund af faktuel viden - og ikke mindst virksomhedernes lyst til at udvikle sunde produkter (ikke fødevarevirksomhedernes lyst til at lave medicinsk mad).

Derfor bør politikerne sikre, at EFSA og virksomhederne kan have adgang til testmetoder, som kan dokumentere forebyggende effekter på udvikling af livsstilssygdomme på så tidlige stadier, at de ikke er blevet til sygdomme. Det sidste fordrer en målrettet forskningsindsats.

Mad må ikke ende med at blive opfattet som medicin, hverken af EFSA eller forbrugerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024