Debat

Fødevarebranchens ønsker til politikerne

DEBAT: Vi skal have gearet fødevarebranchen til det globale konkurrencepres, der vil tiltage i de kommende år. Det er i første omgang virksomhedernes ansvar, men også politikernes, for de afsætter midlerne til forskning og loftet over afgifterne, skriver Ole Linnet Juul, DI Fødevarer.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ole Linnet Juul
Branchedirektør i DI Fødevarer

På vores årsdag den 5. november satte vi fokus på fremtidig vækst i fødevarebranchen. Med de aktuelle følgevirkninger af krisen og de strukturelle udfordringer branchen står over for, er der behov for handling nu, hvis vi skal have en stærk og konkurrencekraftig fødevareindustri i 2015.

Indsatsområder
Vi skal blandt andet tage aktiv del i internationaliseringen - både i forhold til markedsadgang, investeringer og sourcing af råvarer. Vi skal udvikle og afsætte produkter med et højt videnindhold, som kunderne er villige til at betale en merpris for. Vi skal have øget produktiviteten for at dæmme op for det høje omkostningsniveau i Danmark. Og vi skal have øje for nye afsætningskanaler og samarbejdsformer.

Der findes ingen standardløsning. Den enkelte virksomhed må naturligvis tage udgangspunkt i egne forudsætninger. I første omgang er det virksomhedernes eget ansvar at sikre væksten og konkurrenceevnen.

Det er helt centralt at holde regeringen fast på, at hvis der overhovedet gennemføres en fedtafgift, vil det være helt uacceptabelt, hvis den medfører administrativt kaos og likviditetsdræn i virksomhederne.

Ole Linnet Juul
Branchedirektør, DI Fødevarer

Danmark skal blive ved med at være et attraktivt land at investere i og agere ud fra. Men det forudsætter, at danske politikere og myndigheder har et globalt perspektiv, når rammevilkår fastlægges, forskningsmidler prioriteres, og når regler gennemføres og administreres.

Politiske tiltag
Helt aktuelt kan man pege på følgende områder, hvor der fra politisk side kan sættes ind:

Det skal sikres, at aftalen om Grøn Vækst og lovforslaget om at samle Fødevareministeriets forsknings- udviklingsindsats (GUDP) målrettes mod at styrke produktiviteten og øge værdiskabelsen i fødevarevirksomhederne. Med den netop offentliggjorte aftale om udmøntningen af globaliseringsmidlerne tilføres GUDP 40 mio. kr., som målrettes økologisk forskning. Der er derfor endnu mere afgørende, at der nu afsættes midler til produktivitetsudvikling og dermed en styrket konkurrenceevne i fødevarebranchen.     

Vi skal også have optimeret det offentlige madmarked, det har en størrelse på op til 8 mia. kr. Med bedre offentligt-privat samarbejde kan vi både skabe nye muligheder for fødevarebranchen og styrke kommunernes effektivitet i velfærdsydelserne. Det marked skal aktiveres!

Endelig er det helt centralt at holde regeringen fast på, at hvis der overhovedet gennemføres en fedtafgift, vil det være helt uacceptabelt, hvis den medfører administrativt kaos og likviditetsdræn i virksomhederne.

I dag udgør fødevarebranchen ca. 20 % af industriens samlede bidrag til arbejdspladser, omsætning og eksport. Men der er behov for, at politikere og virksomheder trækker på samme hammel, hvis fødevarebranchen fortsat skal kunne bidrage massivt til samfundsøkonomien i Danmark. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Linnet Juul

Ledende Seniorchefkonsulent, International Markedsudvikling, DI
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024