Frit Fjerkræ om fugleinfluenza: Gør nu noget ved den intensive fjerkræproduktion

Hvis vi ikke gør noget ved den intensive fjerkræproduktion, så vil fugleinfluenza blive ved med at komme tilbage.

Vi er her i vinteren i 2020 og 2021 midt i et udbrud af fugleinfluenza. I Danmark har vi indtil nu haft fire udbrud ved Randers (25.000 dyr), Løvel (9.000 dyr), Jelling (700 dyr) og Valby (29 dyr). Dyrene derfra er alle aflivet. Derudover er 400.000 rugeæg/kyllinger i Vrå blevet knust i tromle som følge af udbruddet i Randers.

Resten af Europa er også ramt. Sverige har for nylig haft et udbrud i en besætning, der har resulteret i aflivning af to millioner høns. Holland er også hårdt ramt og har aflivet over 500.000 dyr.

Fødevarestyrelsen i Danmark har været rigtig gode til at gøre opmærksom på at det er vilde trækfugle, der har bragt fugleinfluenzaen til Europa fra Rusland og Kasakhstan, men Fødevarestyrelsen fortæller ikke, at den højpatogene fugleinfluenza stammer fra den intensive fjerkræproduktion.

Højpatogen fugleinfluenza er en mutation af lavpatogen fugleinfluenza, som optræder ofte og uproblematisk hos vilde svømmefugle. Ud af 37 tilfælde af mutationer sket på verdensplan er de 34 sket i store intensive fjerkræproduktioner.

Nuværende tiltag er ikke længere effektive
USA havde i marts 2020 et udbrud af højpatogen fugleinfluenza i en kommerciel kalkunbesætning med i alt 360.000 fugle. Smitten stammede fra lavpatogen fugleinfluenza, der var i området og muterede til en højpatogen i besætningen.

Det kan godt være, at trækfugle bringer smitten til Europa. Men oprindelsen er de store intensive fjerkræbedrifter, hvor hundredetusindvis af genetisk meget ens fjerkræ giver en rigtig god grobund for mutationer, og dermed fremkommer de tilfælde af højpatogen fugleinfluenza, som vi slås med lige nu.

Vi kan ikke blive ved at bekæmpe fugleinfluenza ved at ignorere årsagerne til den højpatogene fugleinfluenza. Vi må tage fat på de egentlige årsager, den intensive fjerkræproduktion i store enheder.

Finn Jensen
Formand, Frit Fjerkræ

Indtil nu har den officielle politik på dette område været at fokusere på at bekæmpe symptomer: Overvågning af både tamfjerkræ og vilde fugle for at opdage fugleinfluenza, biosikkerhed for at adskille tamfjerkæ fra vilde fugle og aflivning af smittede fugle for at bryde smittekæden.

Tiltagene er ikke længere effektive, og vi ser i de senere år stadig hyppigere udbrud af fugleinfluenza.

Tage fat på de egentlige årsager
Holland er et af de lande, der er og har været hårdest ramt af fugleinfluenza, og førende forskere kommer med forslag til at gøre noget ved kilden til udbruddene i stedet for kun symptomerne.

Professor Thijs Kuiken ved Department of Viroscience på Erasmus University Medical Centre i Rotterdam, som er en af hovedforfatterne til Efsas videnskabelige rapporter om fugleinfluenza, har følgende forslag:

Lavere produktion (og forbrug) af fjerkræ, hvilket gælder både æg og kød (det vil også have væsentlige miljømæssige fordele), mindre besætninger og mere afstand mellem de enkelte besætninger vil både gøre de enkelte udbrud mindre og mindske risikoen for smitte direkte fra besætning til besætning, og undgå at lægge fjerkræbedrifter i områder med mange svømmefugle.

Forebyggende vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza vil både beskytte fjerkræ mod at få fugleinfluenza, sørge for at udegående fjerkræ med højere dyrevelfærd stadig kan gå ude og samtidig undgå at aflive fjerkræ, da de ikke rammes af fugleinfluenza. Vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza er ikke tilladt i EU, men zoofugle har været mulige at vaccinere siden 2006 i EU og vaccination af "almindeligt" fjerkræ mod fugleinfluenza bruges i dag i flere lande i Asien.