Stifter af havhøst: I stedet for at fokusere på elendigheden i fiskeriet, må havets pionerer hjælpes på vej

Men i stedet for al den triste fiksering på elendighed og undergang kunne vi måske tage en pause og spørge os selv, hvordan et mere positivt udviklingsscenarie for fiskeriet kunne se ud.

Havmarker som produktionsform

Var der mon en udviklingsvej, hvor fiskeriet kom stærkere ud af den miljømæssige krise, som kollegaerne i landbruget har skabt? Det store problem for vores farvande og det liv, vi gerne vil se i dem, er den massive udledning af næringsstoffer, og pilen i den grønne trepart peger ikke ligefrem på, at det kommer til at ændre sig foreløbig.

Men hvad kan vi så bruge et næringsbelastet hav til? Hvilke arter kunne understøtte de fiskere, der gerne fortsat vil have et liv på havet?

Langt nede i havets fødekæde finder vi to nøglearter, der har intet mindre end tre egenskaber, der gør dem til ideelle kandidater til at spille en hovedrolle i det kystnære fiskeris fremtid.

Havmarkerne kan ses som hængende haver, hvor fisk og andre smådyr kan leve.

Joachim Hjerl
Stifter af Havhøst

For det første lever de af at omsætte de næringsstoffer, som vi gerne vil være fri for.

For det andet er de fantastiske fødeemner for mennesker og har derudover en lang række andre anvendelsesmuligheder til ingrediensindustri, gødning og foder.

Og for det tredje svømmer de ikke væk.

De to arter er toskallede bløddyr (muslinger og østers) og tang. Begge arter kan dyrkes ude på havet i linesystemer – såkaldte havmarker. Det sker vel at mærke uden at røre ved havbunden, der får mulighed for at komme sig efter årtiers skadelig bundtrawling.

Havmarkerne kan ses som hængende haver, hvor fisk og andre smådyr kan leve, og mens de vokser, optager afgrøderne i havmarken næringsstoffer og producerer ilt, uden at der på noget tidspunkt skal gødes, medicineres eller anvendes anden kemi til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr.

Det er en regenerativ produktionsform, der finder sted uden noget forbrug af ferskvand og med minimal intervention.

Fremtidens fisker er havhøster

Når vi erstatter dommedagsbrillerne med en mere konstruktiv tilgang til fremtiden for vores kystnære fiskeri, opdager vi måske, at fremtidens fisker ikke bare er fisker. Han er havhøster. Og han er i mange tilfælde slet ikke en han.

Fiskeri udgør fortsat en del af havhøsterens aktiviteter på havet, men en stor del af indkomsten kommer fra dyrkning af regenerative afgrøder i mindre havmarker tæt på kysten.

Det er langt hen ad vejen de samme fartøjer, det samme grej og de samme kundskaber, der er brug for, men fremtidens fisker har gjort sig fri af forestillingen om jagten på de vilde bestande som det eneste saliggørende og har en langt mere nuanceret forståelse af sammenhængen i de økosystemer, vedkommende er afhængig af.

Hvis der skal fart på udviklingen af et nyt, regenerativt haverhverv, er det afgørende, at vi som samfund skaber incitamenter for den regenerative havdyrkning.

Joachim Hjerl
Stifter af Havhøst

Enkelte fiskere forsøger netop nu at etablere små havmarker nær deres havne. De er pionerer, og afhængigt af hvor godt det går dem, vil mange andre følge efter.

Desværre er fødevareområdet i dag reguleret med udgangspunkt i en forestilling om, at det eneste saliggørende er monokultur i industriel skala.

Men hvis der skal fart på udviklingen af et nyt, regenerativt haverhverv, og fiskerne skal holdes på havet, er det afgørende, at vi som samfund skaber incitamenter for den regenerative havdyrkning i stedet for barrierer og benspænd.

Man kunne for eksempel gøre omkostningerne ved prøveudtagning mere lempelig for mindre producenter, strømline ansøgningsprocessen og gøre det lettere at opnå tilladelse til regenerativ dyrkning i lille skala i kystnære og beskyttede områder.

Der er mange knapper at skrue på – det er bare om at komme i gang, før den sidste fisker er gået på pension.